Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paludan-Müller, Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paludan-Mijiler. Prosaskrifter. Almindelig Karakteristik.
have tilhørt Verdensliteraturen, hvis han ikke havde været
henvist til et Sprog, der kun forstaas af faa, og efter hele sin
Digtnings Natur næsten er uoversættelig. Naar man over-
skuer Paludan-Miillers poetiske Produktion under ét, gjør den
ved første Ojekast et mærkværdig blandet Indtryk; det synes
næsten ubegribeligt, at disse Værker kunne være fremgaaede
af én Aand, saa ulige ere de i mange Henseender hverandre,
og saa lidet lade de sig henføre til bestemt begrænsede Pe-
rioder i hans Digterliv. svarende til de forskjellige Trin i hans
aandelige Udvikling i det hele. Ved at se nærmere til faar
man dog snart øje paa Enheden i hans Livsanskuelse og op-
ø
dager den Udvikling, alle de enkelte Værker ere Udtryk for,
skjønt man ikke kan paavise et eneste Digt af ham, i hvilket
de forskjellige Toner, han raadede over, klinge sammen i én
Harmoni.
Fælles for alt, hvad Paludan-Millier har skrevet, er det
vidunderlige Herredømme, han bestandig har over Formen.
De skjønneste, mest vellydende Vers, vort Sprog har at op-
vise, er åf ham, og ingen af vore Digtere har haft en saadan
Evne som han til at faa Sproget til at føje sig let og natur-
lig samtidig med, at det tvinges ind under Rhythmernes stræn-
geste Tugt. Den højeste Pathos og den letteste Skjemt, den
mest detaillerede realistiske Skildring og de dybsindigste Re-
flexioner, den reneste, varmeste Lidenskab og den mest æt-
sende Ironi - for alt havde han de klareste, mest slaaende
Udtryk. Hvor stor Pris man end sætter paa Paludan-Miillers
Vers for den skjønne Forms Skyld, hvor meget vort Sprog
end skylder ham for den Udvikling, det har faaet under hans
fine, kunstneriske Pen, er det dog imidlertid saa langt fra, at
han kan siges at høre til de Digtere, for hvem Formen er alt
eller i alt Fald Hovedsagen, at man tvært imod først og frem-
mest føler sig fængslet af det ejendommelige og rige Indhold,
der findes i de fleste af hans Arbejder, og som blot træder
saa meget fyldigere og klarere frem paa Grund af den skjønne
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
