Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllembourg-Ehrensvärd, Thomasine Christine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nittende Aarhundrede.
364
Livsglæde, som intet kunde kue. Det daglige Livs Nydelse
og Elegance havde stor Betydning for hende. Ved Værel-
sernes Udstyr, Anretningens Skjønhed maatte intet savnes;
hun havde et afgjort Talent til at nyde Livets smaa Behage-
ligheder; Frugter, Blomster, Toiletgjenstande, kort enhver
Komfort betragtede hun som Nødvendigheder, hvis Savn vilde
have trykket hende haardt, og faa forstod som hun at nyde
disse Livets Goder. De mange smaa Tryk, som Livet fører
med sig, berørte hende kun let; hun formaaede hurtig at glemme
dem for gladere Indtryk. ,,Naar Solen skinner ind til mig",
sagde hun, ,,saa bliver jeg glad, hvad Tryk der end hviler
paa mig; kun Angsten for mine kjæres Liv formaar at kue
min Sjæleglæde; men, o Gud", føjede hun ofte til, ,,hele mit
Liv er gaaet hen i Angsten for dem, jeg har kjær".
Fru Gyllembourg var -næsten 50 Aar gammel, da hun
betraadte Forfatterbanen, og hun gjorde sit første Skridt paa
den helt i Spøg og uden at ane, hvad det førte hende ind i.
Det var strax, da Sønnen havde begyndt Udgivelsen af ,.Den
flyvende Post". Den literære Virksomhed, han udfoldede,
efter at være vendt tilbage til Kjøbenhavn, maatte ikke blot
i høj Grad tiltale hende, fordi den i meget stemte med hele
hendes Aandsretning, men var ogsaa særlig skikket til at
vække de slumrende Evner hos hende, der delte alt med
Sønnen. Allerede i Nr. 4 af ,,Den flyvende Post" - den i 2te
Jan. I 827 - optraadte hun med et fingeret Brev, ,,Et Brev,
som enhver bedes at læse, da Redaktionen ikke ved, hvem
det angaar". Det var et Avertissement i Adresseavisen, der
fremkaldte det, og Spøgen var saa godt gjennemført, at
Publikum lod sig fuldstændig dupere og fulgte de følgende
Breve med stigende Nysgjerrighed, saa at da Fortællingens
anden Afdeling, ,,Claras Skriftemaal", kom, og det blev klart,
at det hele var en Fiktion, var Interessen vakt og holdt sig
til det sidste, saa meget mere, som dette Slutningsparti var
det bedste i den lille Fortælling, der senere samledes under
Titlen ,,Familien Polonius". Det var ikke noget betydeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
