- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:404

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøgh, Erik - Molbech, Christian Knud Frederik - Molbech, Christian Knud Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blandt disse fortjener særlig at fremhæves den store
Fortælling – eller snarere Række af Fortællinger –
"Jonas Tværmoses. Ærgrelser", hvori Forfatteren i en om Thackeray
noget mindende Form og Stil behandler en Mængde Æmner fra de
forskjelligste Sider af Nutidens Liv. Som i Bøghs Digte
er ogsaa i hans Prosa det humoristiske Element overvejende,
men der kommer her et stærkt didaktisk Element til, som
undertiden svækker den æsthetiske Virkning en Del. I
særlig høj Grad træder dette frem i de humoristiske Skrifter,
hvormed Bøgh har taget Del i de senere Aars heftige
politiske Diskussion (Digtet "Mester Oles Prædiken" og "En
liden Hverdagspostille, indeholdende femten verdslige
Prædikener for Menigmand"). [1]

Christian Knud Frederik Molbech, født 1821, blev
Student fra Vordingborg Latinskole 1839. Allerede i
Skoletiden havde Poesien lokket ham, og han kastede sig nu ivrig
over æsthetiske Studier og poetisk Produktion. I 1840 vandt
han Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af dets
æsthetiske Prisopgave, og samme Aar udgav han sin Digtcyklus
"Billeder af Jesu Liv", der i høj Grad vidnede om hans tidlig
udviklede Herredømme over Formen. I 1845 opførtes hans
to første dramatiske Arbejder "Klintekongens Brud" og
"Venusbjærget", som ikke slog an, fordi det lyriske Element
bredte sig alt for stærkt paa det dramatiskes Bekostning, og
fordi Lyriken, som for øvrigt er behandlet med en hos en saa
ung Forfatter mærkværdig Rutine, havde et alt for traditionelt
deklamatorisk Præg. I 1846–47 gjorde han med kongelig
Understøttelse en Rejse til Spanien og Italien. Efter sin
Hjemkomst udgav han "En Maaned i Spanien"; det var Rejsens
umiddelbare Frugt, men endnu større Betydning havde det,
at den førte ham til at fordybe sig saaledes i Dantes



[1] Erik Bøghs dramatiske Arbejder I--VII, 1858--70; Udvalgte Fortællinger
I--II; Jonas Tværmoses Ærgrelser, 1875. Digte I (Fortællinger paa Vers),
1879, II (Halvandet Hundrede Viser), 1881.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0744.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free