Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Meir Aron - Brosbøll, Johan Carl Christian - Brosbøll, Johan Carl Christian - Carit Etlar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goldschmidt. - Brosbsdl. 413
Vending, en enkelt Replik at lade fuldt Lys falde over dem.
For Stoffets Vedkommende er der især to Momenter, der falde
i øjnene ved hans digteriske Arbejder: Han er Jøde, og han
er dansk; hvor de komme stærkest og umiddelbarest frem,
naar han ogsaa højest i Retning af Stemningens Fylde og
Inderlighed; som der i dem af hans Fortællinger, der skildre
det ejendommelige jødiske Liv, er en Poesi og en Højhed,
ofte ogsaa en Humor, der stiller ham ved Siden af de ypperste
Forfattere, som have behandlet Æmner af denne Art, er der
i dem, der dvæle ved vore hjemlige Forhold, en saadan Evne
til at gribe og fastholde det karakteristiske ved Land og Folk,
at han ved dem bliver en af vore mest udpræget nationale
Digtere.
Johan Carl Christian Brosbøll blev født 1820 i
Fredericia, hvor Faderen var Fabrikant og Kjøbmand. Han
var fra Barndommen af bestemt til Handelen og gjennemrejste
som ganske ungt Menneske jævnlig Halvøen og Fyen for Fa-
deren paa Handelens Vegne. Han følte imidlertid aldeles
ingen Lyst til Forretningslivet, og i sit i 6de Aar forlod han
derfor Hjemmet for selv at bryde sig en Vej. Han søgte først
til Kunstakademiet, som han en Tid var Elev af - han gjen-
nemgik alle dets Skoler til Modelskolen. Samtidig skrev han
Digte og Artikler i Bladene, og allerede i 1838 begyndte
han at udgive Fortællinger, først under Psevdonymen Carl,
senere (fra 1839 af) under Navnet Carit Etlar, som han
senere stadig har beholdt. I 1840 tilkjendtes der ham Acces-
sit for en Afhandling, han havde indleveret som Besvarelse
af Universitetets æsthetiske Prisopgave, i 1844 tilkjendtes
der ham for et lignende Arbejde Universitetets Guldmedaille,
som han dog ikke kunde faa, da han endnu ikke var akade-
misk Borger, hvilket han for øvrigt blev samme Aar, og et
Par Aar efter vandt og fik han omsider Medaillen for en Af-
handling om Sakuntala. I 1844 fik han, som allerede havde
en ret anselig Række Fortællinger at vise hen til, sit første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
