- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:432

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schandorph, Sophus - Jacobsen, Jens Peter - Jacobsen, Jens Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forhold, staar den før nævnte Fortælling „En Enkestand“ som et
med ikke mindre skarp psychologisk Sans udført Virkelighedsbillede.
Det er især den Djærvhed og Ærlighed, hvormed
Schandorph gaar Virkeligheden paa Livet, der giver
hans Digtning fra de senere Aar dens Præg i Forbindelse
med det brede, smittende Lune, han raader over, og som
undertiden giver sig Udtryk i en træffende, i Reglen dog
mere godmodig end æggende Satire, men som oftest i rent
umiddelbar Komik; der er imidlertid ogsaa megen sand og
ægte Følelse bag ved hans undertiden noget grovkornede
Fremstilling. Højst naar han, hvor som i „Et Levnedsløb,
fortalt paa Kirkegaarden“ disse to Sider smelte sammen paa
en for ham ganske ejendommelig Maade. Hans Digtning er
dansk i Sind og Skind, og særlig er Skildringen af Livet i
vore Smaakjøbstæder det Omraade, hvor han bevæger sig
med størst Frihed og Lethed; han forstaar her ikke blot med
stor komisk Kraft at anskueliggjøre det Tryk, de smaa,
snævre Forhold lægge over Personlighederne, men ogsaa
gribende at vise, hvorledes det rent menneskelige kan røre sig
sundt og skjønt under det. Schandorph fortaber sig ikke
paa den Maade i Virkeligheden, at han kun ser det stygge
og usande; det er der, derfor maa det med i hans Skildring,
men han staar ikke som en kold, objektiv Betragter overfor
det, men har sin Dom fuldt færdig og er Mand for gjennem
sin Skildring at faa Læseren til at stadfæste den; det er det
gode og skjønne, han søger, og det er det, der giver hans
Digtning dens Tiltrækning.

Jens Peter Jacobsen er født den 7de April 1847. Efter
at være bleven Student lagde han sig efter Naturvidenskaberne,
vandt i 1872 Universitetets Guldmedaille for en botanisk
Prisafhandling og har senere indført Darwin for det større
Publikum dels ved forskjellige mindre Afhandlinger, dels
gjennem Oversættelse af nogle af hans Hovedværker. I 1872
offentliggjorde han (i „Nyt dansk Maanedsskrift“) en lille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0772.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free