Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Søren Aabye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 Det nittende Aarhundrede.
Lystspil ,,Den første Kjærlighed" o. s. v.) er den æsthetiske
Livsanskuelse udviklet i hele sin Ensidighed. Som Indledning
til det hele staa en Flok Diapsalmata, løsrevne Tanker, lige-
som vulkanske Udbrud af den æsthetiske Existens, lyriske
Digte i Prosa, i hvilke denne giver sig Luft med en Inten-
sitet, der er he~nrivende eller forfærdelig, alt efter som man
ser paa den, og Udviklingen afsluttes i ,,Forførerens Dagbog",
i hvilken den sidste Konsekvens af det æsthetiske Stand-
punkt viser sig i hele sin Nøgenhed som Brud med al Moral,
absolut Hævdelse af Jeget i egoistisk Nydelse af øjeblikket
og derigjennem absolut Intethed og Fortvivlelse. I anden Del
møde vi Ethikeren; her er Pligten, det humane, Livsprincipet,
som først udvikles i en Afhandling om Ægteskabets æsthetiske
Gyldighed, derefter i sin Almindelighed i en Undersøgelse af
Ligevægten mellem det æsthetiske og ethiske i Personlig-
hedens Udarbejdelse, og endelig afsluttes det hele med et
Ultimatum, en Prædiken af en jydsk Landsbypræst, der viser
ud over det ethiske, hen til det religiøse, i det den hævder
,,det opbyggelige, der ligger i den Tanke, at mod Gud have
vi altid Uret", men uden dog paa nogen Maade at berøre det
centrale i Gudsforholdet. Den hele Fremstilling har til For-
maal ud fra Ethikerens Standpunkt at vise den æsthetiske
Livsanskuelses Tomhed, og hvorledes det gjælder at vælge
sig selv og i Modsætning til Æsthetikerens subjektive Vil-
kaarlighed give sig ind under den almengyldige ethiske Lov.
,,Enten - Eller" syntes at stille Samtiden et Valg imellem
to Livssfærer, men i Virkeligheden havde Kierkegaard en
tredje i Baghaanden, og det var den, hvis absolute Gyldighed
han vilde hævde. Vilde han have sin Samtid i Tale, kunde
det ikke nytte strax at komme til den som den, der stillede
det religiøse Krav, thi den var optagen af ganske andre
Ting, og det vilde være blevet en Røst i ørkenen. Derfor
talte han til den i dens eget Sprog og gjorde det saa glim-
rende, at han var sikker paa at blive hørt. Den dybere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
