- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:449

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Søren Aabye

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Søren Kierkegaard.
449
Mening af ,,Enten - Eller" forstodes selvfølgelig ikke strax,
Bogen opfattedes rent umiddelbart, første Del som et pragt-
fuldt æsthetisk Fyrværkeri, anden Del som en Række be-
grebsmæssige ethiske Udviklinger, der i og for sig havde
Krav paa Opmærksomhed ved den Alvor og Grundighed,
hvormed de vare gjennemførte. Da Opmærksomheden først
var vakt - ,,Enten - Eller" gjorde strax, som det var at vente,
en umaadelig Opsigt -, rykkede han hurtig nærmere imod
sit Maal. Allerede et Par Maaneder efter udkom under hans
Navn ,,To opbyggelige Taler", i hvilke det religiøse Stand-
punkt imidlertid endnu ikke er det specifik kristelige. Medens
alle var optagne af ,,Enten - Eller", adskillige ogsaa afSpørgs-
maalet om, hvem dog Forfatteren til denne mærkværdige Bog
var - selv udtalte han anonymt sin Glæde over, at Forfatteren
var skjult, for at Læserne alene kunde have med Værket at
gjøre uden at generes af hans Personlighed - gik de to op-
byggelige Taler ganske uænsede hen - ,,med venstre Haand
rakte jeg ,,Enten - Eller" ud i Verden, med højre ,,To op-
byggelige Taler"; men alle grebe de eller saa godt som alle
med deres højre efter den venstre Haand." *> Det er beteg-
nende, at Kategorien ,,den enkelte", ,,hin enkelte, hvem jeg
med Glæde kalder mi n Læser", den enkelte modsat Publi-
kum, en Kategori, som atter og atter kommer igjen i Kierke-
gaards religiøse Forfatterskab, allerede strax kommer frem

~) ,,,,Enten - Eller" er i stræng Forstand skrevet i et Kloster, og jeg kan for-
sikre, at Forfatteren regelmæssig og med klosterlig Nøjagtighed tilbragte en
bestemt Tid hele Dage med for sin egen Skyld at læse opbyggelige Skrifter,
at han i Frygt og megen Bæven betænkte sit Ansvar. Han tænkte derved
(o, forunderligt!) især paa ,, Forf&~rerens Dagbog". Og hvad skete saa? Bogen
gjorde uhyre Lykke - især (o, forunderligt!) ,,Forførerens Dagbog" ... De
to Taler var der ingen, der i dybere Forstand lagde Mærke til eller bekym-
rede sig om, ja, jeg erindrer endogsaa, at en af mine Bekjendte kom til mig
og beklagede sig over, at han godtroende var gaaet og kjebt dem i den
Tanke, at det, da det var af mig, maatte være noget vittigt og aandrigt noget;
jeg erindrer ogsan, at jeg lovede ham, at han, hvis han ønskede det, skulde
faa Pengene tilbage." (Synsp, f. min Forfattervirksh.)
29

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0789.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free