- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:454

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Søren Aabye

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

454 Det nittende Aarhundrede.

den har været af én Mening om mig: jeg var en Dagdriver,
en Lediggænger, en Flaneur, en letsindig Fugl, et godt, maa-
ske endog et brillant Hoved, vittig o. s. v. - men ,,Alvor"
manglede jeg da ubetinget. Jeg repræsenterede Verdslig-
hedens Ironi, Livsnydelse, den mest raffinerede Livsnydelse
- men ,,Alvor og Positivitet" var der da ikke Spor af, der-
imod var jeg uhyre interessant og pikant". Nu følte han
Trang til at omdanne sin personlige Existeren i Forhold til
den nye Karakter, hans Forfatterskab skulde have, til at bi-
bringe sin Samtid et andet Indtryk af den. Han havde alt
i nogen Tid tænkt paa at vende sig imod ,,Korsaren", der
forargede ham dybt, og som han bl. a. i ,,Synspunktet for min
Forfattervirksomhed" ikke kan finde stærke Ord nok til, hvor
han giver en udførlig Karakteristik af Bladet og af den demo-
raliserende Indflydelse, det øvede ved at gjøre ,,hele Befolk-
ningen i Kjøbenhavn, især i samme Grad som den var mere
uvidende og uclannet, ironisk og vittig - det var Ironi og
Ironi først og sidst". Saa kom P. L. Møllers Angreb; han
tog det som et Vink af Styrelsen og gjorde det afgjørende
Skridt at forlange ,,at blive udskjældt af den væmmelige Iro-
nis væmmelige Organ". Han fik sit ønske opfyldt til Gavns.
Havde han hidtil staaet for den almindelige Bevidsthed som
den aandrige, vittige Forfatter, blev han nu som Følge af
,,Korsaren"s Karrikaturer Gjenstand for almindelig Latter
og Spot og fuldstændig isoleret.
Under denne Situation, i hvilken Kierkegaard, uagtet han
selv havde ønsket og fremkaldt den, led overordentlig, udfol-
dede han nu en omfattende, overvejende direkte religiøs Pro-
duktion. Det var oprindelig ikke hans Tanke at blive reli-
giøs Forfatter; allerede da han udgav ,,Enten - Eller" var
det hans Hensigt ,,som det energiske Udtryk for, at jeg havde
været den religiøse, og den psevdonyme en mig fremmed, at
gjøre den bratte Overgang at søge ud paa Landet som Lands-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free