Print (PDF) - On this page / på denna sida - Brandes, Georg Morris Cohen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Brandes. 483
,,Søren Kierkegaard", 1878, ,,Esaias Tegnér" og samme Aar
,,Benjamin Disraeli". Endnu skal nævnes, at han i nogle
Aar sammen med sin Broder Dr. Edvard Brandes udgav
Maanedsskriftet ,,Det nittende Aarhundrede". En Mængde
mindre Arbejder af ham findes spredte i dette og andre
danske og fremmede Tidsskrifter. Som nogle af de betyde-
ligste skal fremhæves hans Afhandling om Lassalle (i ,,Det
nittende Aarhundrede") samt ,,Goethe og Danmark" (i ,,Ude
og Hjemme", 1881).
Brandes er som Literærhist®riker og Kritiker i Besid-
delse af en ualmindelig fin og indtrængende Sans, der ofte
sætter ham i Stand til at paavise hidtil upaaagtede Syns-
punkter, hvorfra der falder nyt Lys over de paagjældende
Fænomener og viser sig karakteristiske Ejendommeligheder
hos dem. De mange enkelte, skarpt og klart opfattede Træk
forstaar han at samle til levende og udtryksfulde Billeder,
som hans glimrende, farverige, smidige Stil i høj Grad bi-
drager til at lade fremtræde med betydelig Virkning. Hans
Begrænsning maa nærmest søges i den Omstændighed, at
hans Fremstilling af de literære Fænomener altid i høj Grad
er bestemt og paavirket af hans sociale og religiøse An-
skuelser, hvor der overhovedet kan være Tale om en saa-
dan Paavirkning. Han taber aldrig sit Grundsyn af Sigte,
men kommer atter og atter tilbage til det med en saadan Ud-
holdenhed og Ensidighed, at hans Modstandere blandt mange
andre uhjemlede Beskyldninger ogsaa have fremsat den, at hele
hans Forfatterskab er et maskeret Angreb paa Kristendom-
men og i det hele paa al positiv Religion og det Grundsyn
paa Tilværelsen, der bæres af denne. At han er Fritænker helt
ud til sine Fingerspidser, er sikkert nok, ligesom ogsaa, at han
ikke blot ikke har lagt Skjul herpaa, men ogsaa ofte har
rettet voldsomme Angreb imod det bestaaende ud fra sit
positivistiske Standpunkt. ,,Tankens Frihed" staar for ham
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
