De fleste af de Mænd, hvis Navne ere almindelig kjendte fra deres Deltagelse i Reformationsværkets Gjennemførelse, have ogsaa givet Bidrag til Tidens Literatur. Karmelitermunken Frants Wormordsens første og vigtigste Skrift, Oversættelsen af Davids Salmer (1528), hvortil han, som var født i Holland, men dog allerede i sin Barndom kommen til Danmark, fik Hjælp af sin Ordensbroder, den bekjendte Povl Eliesen; det varer imidlertid ikke længe, før vi finde disse to som afgjorte Modstandere, idet Frants Wormordsen mere og mere bestemt sluttede sig til den nye Lære, til hvis ivrigste Forkæmpere han snart kom til at høre som en af Førerne for Bevægelsen i Skaane, medens Povl Eliesen kom mere og mere i Opposition til den. I Kampen for Reformationen tog Frants Wormordsen blandt andet Del med et · Par Skrifter om Forskjellen paa den evangeliske og papistiske Prædiken og Lærdom og om gejstliges Ægteskab, begge fra 1531. Jørgen Sadolin, som stod ved Hans Tavsens Side, da Striden brød løs i Viborg, og som fortsatte det begyndte Værk i denne By, efter at Tavsen var draget til Kjøbenhavn, har ogsaa udgivet flere Skrifter, saa vel originale som oversatte, blandt andet en Oversættelse af Luthers lille Katekismus (1532) og af den augsburgske Konfession; af hans originale Arbejder maa navnlig fremhæves hans Beretning om Herredagen i Kjøbenhavn i 1530 *). Peder Lavrentsen (d. 1552) udgav foruden latinske Skrifter ogsaa enkelte danske, af hvilke "Malmøbogen", om Reformationen i Malmø, er af stor Vigtighed i historisk Henseende **). Blandt de Mænd, som ved deres Skrifter arbejdede paa Reformationens Udvikling og Befæstelse, efter at den var gjennemført, maa foruden de alt anførte endnu nævnes den for øvrigt navnlig ved sine historiske Arbejder bekjendte Jon Tursen og Peder Tidemand, af hvilke navnlig den sidste udgav mange Oversættelser.
*) Uddrag af dette i historisk Henseende mærkelige Skrift er trykt i Danske Magazin I.
**) Udgivet af H. F. Rørdam, 1868.
Medens den lutherske Læres Forkæmpere saaledes
arbejdede ivrig for deres Sags Fremme ved Skrifter paa
Modersmaalet, af hvilke vel de færreste havde noget
betydeligt Værd ved Originalitet eller Selvstændighed i
Behandlingen af de brændende Spørgsmaal, idet de for største
Delen vare Oversættelser eller Bearbejdelser af trykte Skrifter,
eller, naar de ikke direkte fremtraadte som saadanne, dog i
alt Fald fulgte lige i de tyske Reformatorers Kjølvand, men
som dog havde deres store Betydning som virksomme Led i
den hele Bevægelse, er det Billede, vi, af hvad der er levnet
os af Datidens Literatur, faa af Katholikernes Deltagelse i
Striden gjennem Skrifter, langt svagere. For en Del ligger
·
dette uden Tvivl i, at adskillige Bøger nu ere tabte; flere
katholske Stridsskrifter, som nu ikke længere haves, vides
med Sikkerhed at have været til, og det laa jo ogsaa i Sagens
Natur, at hvad der kom frem fra denne Side, maatte være
særlig udsat for at gaa til Grunde i Tidens Løb, som Følge
af den Foragt, Papismen var og blev Gjenstand for fra det
sejrende Partis Side. Men i Virkeligheden har Katholikerne
næppe været saa ivrige til at forsvare deres synkende Sag i
Skrifter, som Protestanterne til at angribe den. Skulde
Striden føres saaledes, at det fik nogen virkelig Betydning, maatte
man bruge Modersmaalet, da det var Almuen, det gjaldt om
at faa i Tale, men det gik Katholikerne nødig til, og om de
end, naar Nøden tvang dem haardt, kunde bekvemme sig
dertil, har de aabenbart i Reglen holdt sig tilbage fra Deltagelse
i den forholdsvis frodige Literatur paa Modersmaalet, og
indskrænket sig til at modarbejde Reformationen efter Evne ved
Ord og Handlinger. En Hovedgrund hertil maa vist nok
ogsaa søges i, at meget faa af den gamle, i og for sig
uholdbare Tilstands Tilhængere vare i Stand til med nogen
Virkning at tage Striden op med Reformationens ivrige, af deres
Sags Betydning opfyldte Stridsmænd; saa godt som alt, hvad
der var af aandelig Dygtighed i Landet, sluttede sig strax
eller meget snart til den nye Bevægelse. Vi finde kun én
fremragende Mand paa Katholikernes Side, kæmpende med
glødende Lidenskab i en Mængde Skrifter imod den nye
Lære, og han indtager endda en ganske ejendommelig Stilling;
det var Povl Eliesen, i flere Henseender en af
Reformationstidens mærkeligste Mænd.
