- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
Indledning

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

II. Reformationstiden

Indledning

Den Omvæltning, der foregik i Evropa i Løbet af det 14de og 15de Aarhundrede, og hvortil navnlig den klassiske Literaturs Gjenfødelse havde givet Stødet, begyndte ved Slutningen af det 15de og Begyndelsen af det 16de Aarhundrede at øve sin Virkning her oppe i Norden. Øjnene aabnedes ogsaa her for det gamles Tomfed og Ufrugtbarhed og det nyes Herlighed, og det maatte saa meget snarere ske, som Bogtrykkerkunstens Opfindelse omkring 1450 jo nødvendigvis maatte medføre en langt livligere Forbindelse med og Paavirkning fra Udlandet, end det tidligere havde været mulig. Der gik vel en rum Tid, inden Bogtrykkerkunsten naaede op til os. Den ældste Bog, der er trykt her i Landet, er fra 1482, trykt i Odense af Tyskeren Johan Snell paa Gjennemrejsen til Sverig, hvortil han var indkaldt af Sten Sture d. ældre; først noget senere bosatte den første Bogtrykker sig i Danmark; det var Vestfaleren Gotfred af Ghemen, som formodentlig nærmest indkaldtes for Universitetets Skyld og trykkede i Kjøbenhavn i det seneste fra 1493 af, rimeligvis noget før. Hans første Arbejder var latinske Skolebøger; den ældste danske Bog, der blev trykt, var, som alt nævnt, Rimkrøniken (1495 eller maaske før). Der udgik navnlig fra Begyndelsen af det 16de Aarhundrede mange Bøger, mest Folkebøger som Karl Magnus, Lucidarius, Flores og Blansefior o. l., fra hans Værksted, og det varede · ikke længe, før der var flere Presser i Gang baade i Kjøbenhavn og i de vigtigste Provinsbyer; adskillige Bøger af Danske og beregnede paa Danmark tryktes ogsaa udenlands, saa det blev forholdsvis ikke saa ringe en Produktion, da den først var kommen i Gang. Endnu inden, man var begyndt at trykke Bøger her hjemme, var naturligvis trykte Bøger naaede her ind fra Udlandet, og der mangler, som sagt, ikke Vidnesbyrd om, at de ikke blev ganske uden Virkning som Budbringere fra den nye Tid, der var brudt frem over Evropa.

Det varede ikke længe, før Bogtrykkerkunsten skulde faa en vigtig Gjerning at gjøre som et kraftigt Middel til at udbrede og befæste Reformationen, der vel for en stor Del maa siges at skylde den sin Sejr. Den stedse stigende Misfornøjelse med det bestaaende, navnlig paa Kirkens Omraade, der var en naturlig Følge af Gejstlighedens Forfald og af det helt nye Livssyn, Kjendskabet til den klassiske Literatur havde fremkaldt, slog efter forskjellige mislykkede reformatoriske Forsøg omsider igjennem med Martin Luther, og den Bevægelse, han vakte, forplantede sig hurtig til os. Tiden var moden her hjemme til at tage imod den. De kirkelige Tilstande vare sunkne saa dybt som noget Steds, Prælaterne med det hele Kleresi af Kanniker og Præster tænkte med Hensyn til deres Embeder kun paa de Indtægter og Fordele, de kunde yde dem, og lod for det meste Kirketjenesten skjøtte sig selv. Men selv hvor dette ikke var Tilfældet, slog den gamle Tingenes Tilstand ikke længere til; Folket var voxet fra at lade sig nøje med de latinske Messer og Bønner, hvoraf de ikke forstod et Ord, Kravet paa at høre Guds Ord paa Modersmaalet blev stærkere og stærkere og har efterladt sig Vidnesbyrd i de Forsøg, der i Slutningen af Middelalderen gjordes paa at gjøre den hellige Skrift tilgængelig for alle ved at oversætte Stykker af den paa Dansk, samt i de andre, ganske vist ikke mange, gudelige Skrifter, der forfattedes · paa Modersmaalet. Følgen af dette Bekjendtskab med Guds Ord maatte nødvendigvis blive, at Grunden udhuledes under den katholske Kirke, idet den uklare Følelse af, at det i mange Maader stod galt til med den, som længe havde gjæret og bredt sig i videre og videre Kredse, veg Pladsen for en stedse klarere Erkjendelse af, at den Kristendom, hvorfor Kirken var et Udtryk, ikke var den, Evangelierne forkyndte. Der behøvedes derfor kun et Stød, for at faa den vaklende Kirkebygning til at falde, og kort efter, at Luther havde rejst Kampen i Tyskland, var den i fuld Gang ogsaa hos os.

De danske Konger var strax fra første Færd af paa det rene med, hvilket Parti de skulde tage. Kristjern den anden maatte føle sig højlig tiltalt af den hele Bevægelse; det var jo en af hans ivrigste Bestræbelser at drage det folkelige Element frem, og der skulde ikke megen Skarpsindighed til for at opdage, at det religiøse og det folkelige her vare forbundne paa den inderligste Maade. Noget afgjørende Skridt, som et Brud med Pavekirken, har Kristjen den anden dog imidlertid næppe tænkt sig som Konsekvensen af, hvad han foretog sig i denne Henseende; saa vidt var det heller ikke endnu kommet med Luther selv, da Kongen søgte at skaffe den Bevægelse, han havde rejst, Indgang hos os. Han havde nærmest til Hensigt at reformere Tilstanden i det hele ved at bringe friske Kræfter ind ved Universitetet, som han søgte at styrke paa enhver Maade, bl. a. ved ligesom Kong Hans at nedlægge Forbud imod at rejse til Udlandet for at studere. Han søgte at tilvejebringe en bedre Ordning i Kirken, navnlig ved gjennem Lovgivningen at tvinge de gejstlige til at gjøre deres Pligt og ved at kræve større Vægt lagt paa Prædiken paa Dansk og skyde den latinske Messe til Side. Han beskikkede Povl Eliesen til Lærer i Theologi ved Universitetet, for at han med sit friere Syn skulde fremhjælpe de alvorlige Studier ved den hensygnende Højskole, han indkaldte Mænd fra Wittenberg, der stode Luther nær, for at de skulde virke · for den nye Lære, ja, han søgte endogsaa at faa Luther selv til at komme. Hans Forsøg løb imidlertid ikke synderlig heldig af. Der kom to wittenbergske Theologer, Mathias Gabler, som var særlig dygtig i det græske Sprog, der jo stod paa Dagsordenen, og Martin Reinhardt, der hørte til Luthers mest yderlig gaaende Tilhængere. Gablers Virksomhed, der varede et Par Aar, gik temmelig sporløst hen, hvorimod Reinhardt, der i Stedet for at virke ved Højskolen optraadte som ivrig Prædikant imod den bestaaende Kirkeorden, vakte et ikke ringe Røre, men dog nærmest blev til Spot, dels paa Grund af hans Voldsomhed og dels fordi han som Tysker ikke kunde gjøre sig forstaaelig for den store Mængde uden ved Hjælp af en Tolk. Efter et halvt Aars Forløb maatte han vende hjem, og det gik ikke hans Afløser, Karlstadt, bedre; han blev her endog kun nogle faa Maaneder. I Sammenhæng med disse Kongens Forsøg paa at berede Reformationen Indgang staar ogsaa hans Bestræbelser for at fremme Undervisningen baade for Almuens og de latinske Skolers Vedkommende, men hans Foranstaltninger til Indførelse af en ny og bedre Tingenes Tilstand paa dette Omraade strandede, lige saa vel som hans Forsøg paa umiddelbart at reformere Kirken, paa den sejge Modstand, de herskende Klasser stillede op imod ham. Hans Anordninger i denne Retning stred eller mentes at stride alt for direkte imod deres Interesser, og de bleve sammen med hans øvrige Love brændte af Adelen paa Viborg Landsthing som "skadelige og stridende mod gode Sæder", hvilket imidlertid ikke udelukkede, at de følgende Konger efterhaanden maatte optage en stor Del af dem igjen som hensigtsmæssige og tidssvarende.


The above contents can be inspected in scanned images: I:67, I:68, I:69, I:70

Project Runeberg, Tue Dec 11 21:59:55 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dalihist/0refind.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free