- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
Universitetet

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Den Kamp, der førtes om den nye Lære, og som endte med dennes fuldstændige Gjennemførelse paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, maatte efter Sagens Natur væsentlig faa en folkelig Karakter, og den lagde i den Grad Beslag paa alle aandelige Kræfter, at Videnskaben saa at sige fuldstændig maatte hvile, imedens den stod paa. Noget af det første, Kristian den tredje tænkte paa, efter at der igjen var begyndt at indtræde roligere og mere ordnede Tilstande, var imidlertid Universitetets Gjenoprettelse, hvortil der ogsaa i høj Grad trængtes. Synderlig Betydning havde det ikke haft i den katholske Tid, om der end kan nævnes enkelte Mænd ved det, der have vundet et godt Lov for Lærdom og Dygtighed og af hvilke enkelte ogsaa have efterladt sig Skrifter, som Højskolens første Vicekansler og i en vis Forstand dens Stifter, Juristen Peder Albretsen og Theologen Peder Skotte, som var Lærer ved Universitetet i 42 Aar. De Forsøg, der navnlig af Kristjern den anden gjordes paa at blæse nyt Liv i det, førte ikke til noget, og under de borgerlige Uroligheder i Anledning af Reformationsstridighederne var dets Virksomhed fuldstændig standset. Kristian den tredje tog, understøttet af Bugenhagen fra Wittenberg, der · som bekjendt ogsaa havde Hovedfortjenesten af de kirkelige Forholds og Skolevæsenets Ordning, saa ivrig fat paa Højskolens Reorganisation, at Forelæsningerne allerede kunde begynde igjen 1537. Det er ikke her Stedet til at give en Skildring af Universitetets Historie, hvor stor Betydning denne Institution end selvfølgelig fik for Literaturen og hele det aandelige Livs Udvikling, det skal kun kortelig omtales her, fordi det i Reformationstiden i højere Grad end til nogen anden Tid var Midtpunktet for det videnskabelige Liv, der saa godt som udelukkende bares af dets Lærere. Kongen havde megen Sans og Interesse for Videnskaberne, og dette kom ogsaa til Syne ved den Maade, hvorpaa den gjenfødte Højskole traadte i Virksomhed. Der skulde være 14 Professorer, 3 i Theologien, en i Retsvidenskaben, 2 i Lægevidenskaben og 8 i det filosofiske Fakultet. Videnskaberne var imidlertid endnu i deres første Begyndelse, og det var ikke nogen let Sag at skaffe dygtige Folk til at docere dem, da de gejstlige Embeder efter Kirkevæsenets Omordning lagde Beslag paa de fleste brugbare Kræfter. Vi træffe derfor ogsaa en forholdsvis stor Mængde Udlændinge blandt Professorerne i dette Tidsrum, og dette bidrog vel ogsaa sit til at paatrykke Universitetet det Præg af Uselvstændighed i religiøs og almindelig videnskabelig Henseende, der allerede til Dels var en Følge af den Maade, hvorpaa dets Reform under Bugenhagens Ledelse foretoges efter fremmed Mønster, og af hele Forholdet til Højskolen i Wittenberg, der længe vedblev at afgive den eneste gyldige Norm. Størst Betydning havde naturligvis Theologien, om end ogsaa den først ret kom til Kræfter i det følgende Tidsrum. Vi træffe her bl. a. Hans Tavsen, der holdt Forelæsninger over Hebraisk; Johan Bugenhagen, som, næsten lige til han forlod Landet (1539) foruden de mange andre vigtige Gjerninger, han havde at røgte, ogsaa fik Tid til at tage flittig Del i Lærergjerningen; hans Efterfølger, den veltalende Oluf · Gyldenmund (Olaus Chrysostomus); Peder Plade, der virkede som theologisk Professor, indtil han 1545 nedlagde dette Embede; Jens Sinning, hvem Melanchton mindedes som den flittigste og bedst begavede af de mange unge Danske, han havde kjendt, og som i de faa Aar, han virkede som Lærer i Dialektik og Hebraisk (1538-1547) vandt sig et ualmindelig godt Lov; af Skrifter har han kun efterladt sig en akademisk Tale om de filosofiske Fags Betydning og Forhold til Theologien, der er af megen Interesse ved det Indblik, den giver i Datidens almindelige Betragtning af Videnskaben; Skotten John Mac Alpin (Johannes Machabæus), der efter Bugenhagens Anbefaling blev indkaldt hertil 1542, tog ivrig Del i de kirkelige og theologiske Forhandlinger og virkede som Professor til sin Død 1557; han udgav ligesom de fleste af de tidligere nævnte adskillige latinske theologiske Skrifter. Heller ikke de andre Videnskaber bleve forsømte. Navnlig havde saaledes Naturvidenskaberne og Lægekunsten flere for sin Tid ansete Dyrkere som Kristjern Terkelsen Morsing, den eneste, der gik over fra det gamle Universitet til det nye, hvis første Rektor han blev; han havde et stort Ry for Lærdom ikke blot i Lægekunsten, der var hans egentlige Fag, som han docerede ved Universitetet, men betegnes ogsaa i et Skrift fra Slutningen af det i 6de Aarhundrede som "næsten et Vidunder i Sprogene, i de fri Kunster, i Filosofien og overhovedet i alt, hvad en lærd Mand bør vide", og han nævnes som sin Tids største Mathematiker her til Lands; hans Skrifter vare mest af lægevidenskabeligt og mathematisk Indhold. Endvidere Hollænderne Peter Capeteyn, der 1546 blev kaldet til den medicinske Lærestol, og Jakob Bording, der 1557 kaldtes hertil som Kristian den tredjes Livlæge og ligeledes blev Professor i Medicinen. Begge have efterladt sig lærde Skrifter.


The above contents can be inspected in scanned images: I:105, I:106, I:107

Project Runeberg, Tue Dec 11 21:59:55 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dalihist/0refuniv.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free