Det er ganske betegnende for den Betydning, Kirken, og hvad der stod i Forbindelse med den, havde for det aandelige Liv, hvorledes den dannede det Midtpunkt, hvorom dette samlede sig, at det første Skrift af nogen Betydning, der vides at være bleven til her i Danmark, nærmest maa siges at have til Formaal at forherlige den første danske Helgen, Knud den hellige, som under hele sin Regering var en ivrig Forkæmper for Kirkens Tarv og til sidst ofrede Livet for dens Sag. Skriftet hedder "Historia ortus, vitæ et passionis Scti. Canuti regis Daniæ" og er forfattet af Munken Ælnoth fra Kent, om hvem der for øvrigt kun vides, at han har levet i Danmark i Slutningen af det 11te og Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, som Præst ved St. Albani Kirke eller maaske Forstander for St. Knuds Kloster. Skriftet, der er tilegnet Kong Niels, antages at være skrevet 1109, det kan i alt Fald ikke være synderlig ældre eller yngre og har derfor en ikke ringe Interesse som en næsten samtidig Fremstilling af Martyrkongens Liv og Død, der i det hele taget er skildret med historisk Troværdighed, om end Tonen i Forfatterens Lovtaler over hans Helt er stemt vel højt *).
*) Skriftet er trykt i Langebeks scriptores rerum Danicarum medii ævi III, oversat paa dansk af J. S. Jacobsen, 1874.
Skjønt Ælnoths Skrift saaledes ikke er uden historisk Værd, og saa
meget mere vigtigt for os, som Kilderne for vor Kundskab om denne
Tidsalder flyde yderst sparsomt, er det dog aabenbart kun paa Grund af
hans Forhold til Kirken, at Kong Knud har interesseret Forfatteren og
bragt ham til at skrive hans Biografi. Historieskrivning i og for
sig, for Historiens egen Skyld, laa endnu ikke for Tiden; der skulde
hengaa næsten et helt Aarhundrede, før Trangen til at optegne Minderne
om Fædrenes Liv og Bedrifter vaagnede, og med en enkelt Undtagelse var
det hele Middelalderen igjennem kun ringe bevendt dermed. Foreløbig
indskrænkede Klosterliteraturen sig, som det da ogsaa var at vente,
til at behandle religiøse Æmner af forskjellig Art, en Virksomhed, der
naturligvis vedblev hele Middelalderen igjennem. Hvad der er levnet
af Skrifter, der kunne give os en Forestilling om Tidens
videnskabelige Standpunkt, er yderst lidt, i Forhold til hvad der vist
nok maa antages at have været til, i Betragtning af den theologiske
Dannelse og Lærdom, der vitterlig var her i Landet i Middelalderens
bedste Tid; flere fremragende gejstlige omtales som theologiske
Forfattere, saaledes den før nævnte Biskop Gunner,
Ærkebisperne Jakob Erlandsen og Jens
Grand o. fl.