Under Kristjern Pedersens Ophold i Tyskland og
Nederlandene, hvorhen han fulgte den fordrevne Konge, fuldendtes
det Omslag i religiøs Henseende, der vel allerede var begyndt
efter hans Hjemkomst fra Paris, og ligesom det før, medens
han endnu var Katholik, især havde ligget ham paa Hjærte
at faa Menigmand i Tale, er ogsaa den Forfattervirksomhed,
han udfoldede, efter at han havde sluttet sig til den nye
Lære, overvejende for ikke at sige udelukkende folkelig.
Størst Betydning fik hans Oversættelse af det Nye Testamente,
der tryktes i Antwerpen 1529 "til den menige Almues Tjeneste"
·
og allerede to Aar efter udkom i andet Oplag. Det var ikke
den første danske Oversættelse, der blev trykt, allerede 1524
udkom den, der sædvanlig tillægges den bekjendte Hans
Mikkelsen, Borgemester i Malmø, en af Kristjern den andens
ivrigste Tilhængere. Det var utvivlsomt efter Kongens
Tilskyndelse, at Hans Mikkelsen gav sig i Lag med dette vigtige
Arbejde, som Kristjern i det mindste tog Del i ved at
gjennemgaa Oversættelsen af flere Stykker, selv prøvede Kongen
paa at oversætte det gamle Testamente, saa det har aabenbart
været Meningen at tilvejebringe en Oversættelse af hele
Biblen. Hvor vidt han har nogen direkte Del i Oversættelsen
af det nye Testamente, lader sig nu ikke afgjøre, men
Hans Mikkelsen har i alt Fald ikke været ene om Arbejdet,
han har oversat Brevene, Evangelierne skyldes en eller flere
andre. Dette første Forsøg paa at give Folket Guds Ord i
Hænde paa Modersmaalet var imidlertid ikke heldigt, navnlig
fordi Sproget gjennemgaaende var daarligt og paa mange
Steder ligefrem uforstaaeligt, og Bogen vandt derfor lige saa
lidt den nye Læres Tilhængeres som Katholikernes Bifald.
Der var derfor virkelig Trang til en ny Oversættelse;
Kristjern Pedersen vidner selv i sin Fortale, at mange klagede
over, at de ikke kunde forstaa Dansken i den tidligere, og
anfører det som en af Grundene til, at han har taget sig for
at give en ny. Den Modtagelse, hans Arbejde fandt, vidner
jo allerede paa Forhaand om, at det slog an, og det staar i
Virkeligheden ogsaa højt over sin Forgænger. Ligesom Hans
Mikkelsens er Kristjern Pedersens Oversættelse foretaget fra
Latin, idet Vulgata er lagt til Grund, men saaledes, at de
begge have fulgt "de allerbedste og ypperste Klerke" og
benyttet baade Erasmus af Rotterdam og Luther, hvilket dog
for Kristjern Pedersens Vedkommende er sket med megen
Selvstændighed og Kritik. Der er adskillige Fejl, som vise,
at om Kristjern Pedersen end efter den Tids Maalestok har
været dygtig i Latinen, har Grammatiken ikke været hans
·
stærke Side, og Oversættelsen gaar undertiden videre i
Frihed, end det baade var nødvendigt og heldigt, men i alt
væsentligt er den et fortræffeligt Arbejde, holdt i et klart og
godt Sprog, og i det hele taget udført med en Skjønsomhed
og Dygtighed, der ikke blot giver den Krav paa Anerkjendelse
i Betragtning af den Tid og de Forhold, i hvilke den
fremkom, men ogsaa i og for sig er al Ære værd.
