5 (Om tatoveringer hos de offentlige fruentimmer)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Tatoveringer hos de offentlige Fruentimmer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

allerede ved deres voksende Indflydelse synes Tatoveringen mangesteds
at være ifærd med at uddøe, idetmindste i sine udprægede Former,
og særligt gjælder dette netop Sydhavsøerne. Den største Deel af
Jorden synes jo efterhaanden at skulle komme til at tilhøre den
hvide Race: de Indfødte af de laveste Racer ville absorberes eller
uddøe, og dermed vil Tatoveringen, idetmindste i sine egentlige
dekorative Former, være forsvunden: Oultur og Tatovering forliges ikke.
For den sammenlignende Anthropologi vil det derfor være af stor
Betydning, at der i de sidste og især i det sidste Tiaar er skænket
denne mærkelige Skik en betydelig videnskabelig Opmærksomhed.[1]

Disse, de senere Tiders Undersøgelser synes at have viist, at
der vel neppe gives nogen Stamme eller noget Folk, hos hvilket
Tatovering ikke, idetmindste paa enkelte Steder eller til enkelte
Tider, har været eller endog endnu er Skik. Visse som Minder om
det praehistoriske Menneske paa enkelte Steder i Europa
(Aurignac-Hulen) fundne Redskaber[2] ere blevne tydede som
Tatoverings-Instrumenter (Lartet); under alle Omstændigheder og ganske bortseet fra
denne Tydning er det sandsynligt, at disse Aboriginer have pleiet
Tatovering. Denne Skik var kjendt af Ægypterne og af de hedenske
Folk, med hvilke Hebræerne kom i Berøring; Tatovering blev derfor
strengt forbudt af Moses (Levit. XIX, 28). Romerne fandt Picterne
og Briterne (ikke alene malede, men) tatoverede[3], og de Romerske
Historiographer omtale denne Skik som udbredt hos Thracerne,
Illyrieme, Dacerne o. a. østeuropæiske Folkefærd. Saavidt historisk
Forskning og Kundskab strækker, synes Forholdet at have været
det samme i alle Verdensdele.[4] Men mærkelig er den forholdsviis

[1] E. Berchon, hist. médic. du tatouage. 1869.

H. Wuttke, die Entstehung d. Schrift. m. 34 T. 1877, p. 79—140.

Lacasssagne, les tatouages, ét. anthropolog. et médico-légale, av. pl.
1881.

W. Joest, Tätowiren, Narbenzeichnen und Körperbemalen. m. T. 1887.
Folio.
[2] Lartet, nouv. rech. sur la coëxistence de l’homme et des grands
mammifères fossils. Ann. des so. nat. Zool. 4 S. XV. 1861. p. (177—253. pi. 10—
13) 189. pl. 11. f. 3.

Det er vel iøvrigt højst tvivlsomt, om det af Lartet afbildede
Instrument har tjent til Tatovering; det ligner ikke ret de andre fra vilde
Stammer kjendte Redskaber til denne Brug.
[3] Sml. Joest, Kørperbemalen u. Tättowiren bei den Völkern. d. Alterthums.
Ztachr. f. Bthnologie. XX. 1888. p. 412-414 (416).
[4] »Not one great country can be named, from the polar region in the north
to New Zeeland in the south, in which the aborigines do not tattoo
themselves.» Darwin, the descent of man. 7 ed. II. 1871. p. 339.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/damtatover/0005.html

		Om tatoveringer hos de offentlige fruentimmer / 5 (1891) Author: Rudolph Bergh Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|