Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Tatoveringer hos de offentlige Fruentimmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udkast eller en Fortegning til den paa Stedet eller overfører en
Calquering paa Huden. Naalespidserne dyppes saa i en vandig
Opløsning eller Opslemming af forskjellige Farver, sædvanligviis chinesisk
Tusk og Cinnober; i Straffeanstalterne henvttes Blæk eller
Farvningsstoffer, som lade sig skrabe af forskjellige Brugsgjenstande.
Stikkene anbringes nu i Huden, tæt ved hverandre, meest skraat,
undertiden ogsaa lodret, oftest med Naalerækken parallel med
Retilningen af Contourerne af de Tegninger, som skulle fremstilles[1].
Smerterne ved de Tatoveringer, om hvilke der her er Tale, ere
sædvanligviis kun ringe. Operationen medfører i de første Dage
nogen Rødme og Svulst, Tegningen sees bedækket med lidt indtørret
Blod og Farvestof og er saaledes utydelig; først efter nogle Dage
træder den tydeligt frem; men er da, paa Grund af resterende
Svulst, bredere, end den senere viser sig. Derefter henstaae disse
Tatoveringer i Reglen uforandrede et endog langt Liv igjennem, kun
med Aarene oftest noget afblegede, de sorte blive oftest mere
blaalige, de røde mere violette, tildeels fordi det i Huden indførte
Pigment og da særligt det røde efterhaanden absorberes[2] forat afsættes
i de til Tatoverings-Egnen svarende Lympheglandler (H. Meekel
Follin, Virchow); de sorte Tegninger ere altsaa de holdbareste.
Spørgsmaalet om Varigheden af disse Tatoveringer har ofte,
især retsligt været fremme. Det var egenligt først Rayer[3], som
paaviste, at en vellykket Tatovering paa Grund af Afsætningen af
Farvestoffet i Læderhuden var saa at sige uudslettelig. 1 Anledning
af den i sin Tid saa megen Opsigt vækkende Schall’ske Retssag og
den, som det syntes, derunder constaterede Forsvinden af Tatoveringer
foretog Casper[4] en Række Undersøgelser af gamle Soldater i
Berliner-Invalidehuset; hos 3 af 36 vare Tatoveringerne afblegede, hos
2 deelviis og hos 4 fuldstændigt forsvundne, medens de hos mange
endnu stode særdeles udprægede endog efter 40 Aar. Senere har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
