- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
1:5

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldtiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


illustration placeholder

Oldtiden.



*



Ældre Runer. - Yngre Runer. - Kvad om Guder og Helte. - Prosafortællinger. - Draper.

I Størstedelen af Evropa har Folkeslagene i Løbet af det Par Aartusinder,
over hvilke Historien kaster Lys, som mægtige Bølger overskyllet
hverandres Grænser og hver for sig sat Spor af sine Ejendommeligheder i de
gamle Befolkningslags modtagelige Grund; i Tyskland er Slaver og
Germaner vandret frem og tilbage, i Frankrig har Romere og Franker
gjennemsyret den gamle galliske Stamme, i England har Angler og Sachser,
Danskere og Normanner helt overskygget det oprindelige britiske Folk.
Danmark derimod har, saa langt som den sproglige og historiske Forskning
naar tilbage, været beboet af ét og samme Folk; bortset fra den tyske
Stammes langsomme Fremtrængen mod Nord i Sønderjylland findes der
intet Minde om, at noget fremmed Folk nogensinde har bredt sig over
danske Enemærker.

Gaar man tilbage i Tiden til det Punkt, hvor de sproglige
Mindesmærker hører op, tager den nordiske Arkæologi fat, og ved at paavise den
Udvikling, der fører fra Stenalderens primitive Trin gjennem Bronzealderen
til Jærnalderens højere Kultur, gjør den det sandsynligt, at den samme
Folkestamme, hvis Efterkommere udtrykte sig i det Sprog, der træder os i
Møde i de ældste Runemindesmærker, allerede i den Tid, som taler til os
uden Ord, gjennem Kjøkkenmøddinger og Grave, var hjemmehørende paa
de samme Øer og Halvøer, som endnu den Dag i Dag er de Danskes.

Danske Sprogminder rækker tilbage til en betydelig ældre Tid end den,
hvor man med Føje kan tale om en dansk Literatur. Og fra en endnu
tidligere Tid, allerede fra det femte Aarhundrede efter Kristus, existerer der
endnu sparsomme Mindesmærker om det Sprog, som var Moderen baade
til det danske og til de andre nordiske Sprog. Disse ældste fælles- eller
urnordiske Sprogmindesmærker er fundne i vidt forskjellige Egne af Norden;
de er skrevne med en ejendommelig Skrift, den ældre Runerække, med 24
Tegn, der i sin skandinaviske Form gjengives paa en ved Vadstena i
Sverige funden Guldbrakteat, men som for øvrigt synes i væsentlig samme
Skikkelse at have været udbredt blandt alle germanske Stammer. Denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free