Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middelalderen.
*
Kristendommen. - Helgenlegender. - Ælnoth. - Absalon. - Svend Aagesøn. - Saxo. -
Anders Sunesøn. - Landskabslove. - Kirkelove, Bylove, Gildeskraaer. - Harpestreng. -
Lucidarius. - Mandevilles Rejse. - Karl Magnus’ Krønike. - Romantisk Digtning. -
Rimkrøniken. - Peder Laale. - Religiøs Literatur. - Hr. Michael. - Folkeviser.
Det er først, efter at Kristendommen har fæstnet sig i Danmark, at
der bliver Tale om en dansk Literatur i almindelig Forstand. Kun
langsomt havde den kristne Lære bredt sig efter dens første Forkyndelse ved
Ansgar, saa langsomt, at den egentlig først med Knud den Hellige kan
siges at have vundet Sejr over den ejendommelige nordiske Kultur, der,
om end underlegen i Kampen mod det nye fra Syd og med Bevidsthed
bekæmpet af Kirke- og Kongevældet, alligevel for en stor Del danner Islættet
i det Aandsliv, som i Danmarks Middelalder giver sig Udtryk i
Historieskrivningen, i Lovene og i Folkevisedigtningen.
Først med Kristendommen træder Norden i aandelig Forbindelse med
Evropas andre Folk. Nordboen, der var kjendt og frygtet som Viking rundt
om paa Landenes Kyster, lader sig binde af denne Aandsmagt, hvis
Centralisation og Organisation gav den en praktisk, social og politisk
Magtstilling af et Omfang, som ingen anden Faktor i Tidens Liv kunde maale
sig med. Frankiske og tyske Prælater havde banet Vejen for de
angelsachsiske Missionærer, der under Svend Tveskægs og Knud den Stores
Englandsherredømme prædikede "den hvide Christ" i Danmark; de afløstes
atter af Frankere, efter at Ærkebiskop Eskil og Absalon var traadt i
Forbindelse med Bernhard af Clairvaux og med Højskolen i Paris. Klostre
anlagdes rundt om i Landets frugtbareste Egne og blev som Borge for den
nye Kultur, der ogsaa ytrede sig i et forbedret Agerbrug og i
Havedyrkning. Danske Stormandssønner drog til Paris for af denne Hovedkilde for
Datidens teologiske Videnskab, Skolastiken, at øse den Drik, der skulde
give dem Styrke til at bygge Kirkens Hus i Hjemmet. Ved Klostrene
oprettedes Skoler, der lærte det nye Sprog og den nye Skrift, Kristendommen
havde bragt med sig: Latinen.
Det er da ogsaa i Klostrene, at de første i Danmark forfattede Skrifter
bliver til, og i Følge Forholdenes Natur var de skrevne paa Latin, det ogsaa
i Udlandet næsten eneraadende Skriftsprog. De ældste Skrifter, vi har
Kjendskab til endnu, knytter sig ogsaa i deres Indhold nær til Kirke og Kloster:
det er Helgenhistorier og praktiske Optegnelser af annalistisk Art, skrevne
af Munke og Prælater. Særlig er den danske Helgen Knud Konges Liv
blevet gjort til Gjenstand for Behandling, baade kort efter hans Optagelse
af Graven i Aaret 1095 og efter hans Skrinlæggelse 1105. Det første af
disse Skrifter, Passio Sti. Canuti (St. Knuds Død) er skrevet af en vistnok
dansk Munk i Benedictiner-Klosteret i Odense, det andet derimod af en
indvandret Englænder, Ælnoth, der var Præst ved Albani Kirke i Odense,
og hvis Arbejde: Historia ortus, vitae et passionis Sti. Canuti (Beretning
om St. Knuds Fødsel, Liv og Død) var tilegnet Kong Niels. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0013.html
