Print (PDF) - On this page / på denna sida - Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremstilling er bred og blomstrende, og Skriftets kirkelige Tendens viser sig tydeligt i en Forherligelse af Helgenen, der ganske strider mod den folkelige Overlevering, som i Hellig Knud kun saa den strænge Folkeundertrykker. Den samme Literaturart er repræsenteret i nogle mere ubetydelige Skrifter som Hellig Kjelds Levnet og Historia de profectione Danorum in Terram sanctam (Beretning om Danskes Rejse til det hellige Land), der fortæller om fem danske Stormænds Jorsalfart paa Richard Løvehjærtes Tid. Begge Skrifter tilhører allerede det 12te Aarhundrede. Ælnoths Skrift er udgivet af Huitfeld 1602, Meursius 1631, i Langebeks Scriptores rerum Danicarum III, overs. af J. S. Jacobsen, Kbhvn, 1874. Flere Helgenlegender findes i H. Olrik: "Helgeners Levneder" i Skrifter udgivne af Selskabet til Oversættelse af historiske Kildeskrifter, 1893-94. En mere historisk Interesse ved Siden af den kirkelige, der har ført Skrifter som de nævnte i Pennen, giver sig fra først af kun Udslag i de praktiske, højst magre Notitser om vigtige Begivenheder, der oprindelig blot tilførtes Klosterets Kalender, men efterhaanden udvidedes til ganske tørre Annaler, der ogsaa tog med, hvad der ikke var af direkte Betydning for Klosterets eget Liv. Det var især i Lund, hvor Ærkebiskop Eskil (1138-1177) synes at have virket ansporende, og i Roskilde, at disse Aarbogsarbejder vandt større Omfang. Af de i disse to Bispesæder omkring Midten af det 12te Aarh. forfattede Krøniker gaar én under Navnet Necrologium Lundense (den lundensiske Dødeliste), hvis Hovedstykker er en Kongerække og en Kalender med Notitser om Dødsfald og andre vigtige Begivenheder; en anden kaldes Anonymi Roskildensis Chronicon Daniae og er navnlig interessant derved, at den danner Overgangen til den mere personlige og sammenhængende Historieskrivning, og ved at Forfatteren stiller sig paa et nordisk-folkeligt Standpunkt imod den tysk-kirkelige Indflydelse. Tilskyndelsen til en virkelig Historieskrivning udgik fra den paa saa mange og saa ulige Omraader virksomme Absalon. Skjønt selv en Kirkens .Mand saa god som nogen af sine Forgængere havde denne store Skikkelse i Danmarks Historie en stærk Vilje ogsaa til at nære de nationale Instinkter, der i de uduelige Kongers og Borgerkrigenes Aar var slumrede ind, men som var blevne vakte igjen ved Bedrifterne under de første Valdemarer. Baade Svend Aagesøn og Saxo Grammaticus skrev paa hans Opfordring. Og begge betoner de i deres Forord, at deres Formaal er, at Danmark ikke skal staa tilbage, men ligesom Oldtidens Folk og de fremmede Nationer maa bevare sine Fortidsminder. Svend Aagesøn tilhørte en af de danske Stormandsætter: paa mødrene Side nedledte han sin Herkomst fra Palnatoke, hans Farfader Christiern Jyde og hans Fader Aage var historisk bekjendte Krigere, hans Faders Broder Ærkebiskop Eskil af Lund. Sandsynligvis har da ogsaa Svend selv været Kriger og som Absalons Ledsager deltaget i de Vendertog, han skildrer. Ved enkelte Begivenheder nævner han udtrykkelig sig selv som Øjenvidne. Titlen paa hans Værk er: Compendiosa Historia regum Daniae ("Danmarks Kongers kortfattede Historie"). Det spænder over den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
