Print (PDF) - On this page / på denna sida - Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den til Almenlæsning bestemte Literatur paa Modersmaalet begynder omkring 1250 som en smal Bæk for i de nærmeste to Aarhundreder at svulme op til den statelige Aa, som i Reformationstiden, da Læseevnen bliver almindeligere ogsaa hos Lægmand og Menigmand, afsætter sit Muld i Befolkningen som en frodig Bund for de nye, spirende Tanker. Det ældste bevarede verdslige Skrift, bestemt til at læses af Læg og Lærd, er Henrik Harpestrengs. Han levede paa Valdemar Sejrs Tid og var maaske Livlæge hos dennes Søn, Erik Plovpenning. Han var Kannik i Roskilde og døde dér 1244. Hans Gravskrift er bevaret og meddeler, at han baade i levende Live og ved sit Testamente rigeligt har betænkt sin Domkirke. Hans Ry som Læge var stort gjennem hele Middelalderen, og han sammenstilles med Oldtidens berømteste Læger. Det Skrift, som -- i et Haandskrift i det store kgl. Bibliothek, udg. 1826 af C. Molbech -- er bevaret, indeholder to Urtebøger og en Stenbog, der i alfabetisk Orden opregner en Del Planter og Mineralier og giver Anvisning paa deres Benyttelse i Lægekunsten. Tilføjet er en Kogebog, der, selv om den ikke kan henføres til samme Forfatter, giver et godt Begreb om Køkkenet paa Valdemarernes Tid, da Forfinelsen trængte ind fra Syd, hvorfor de bedste Retter ofte har tyske Navne. En anden Folkebog, et Slags Konversationslexikon efter de Tiders billige Fordringer, er den saakaldte Lucidarius (af lux: "Lys"). Dette Skrift er en Bearbejdelse efter udenlandske Forbilleder. I Samtaleform giver det en kort Fremstilling af hele Middelalderens Dannelsesindhold: den katolske Gudstjeneste, den kristne Læres Hovedsætninger og geografiske og naturvidenskabelige Iagttagelser og Notitser. Skriftet stammer i sin danske Form fra det 14de Aarhundrede, men det bevarede Haandskrift er først fra det 15de. Det blev trykt allerede 1510 og er senere ofte optrykt; med Indledning og Glossar er det udgivet af C. J. Brandt i "Nordiske Oldskrifter", 1849. Vistnok den mest læste Bog næst efter Bibelen var i det 14de og 15de Aarhundrede "Johannes af Mandevilles Rejse", der er bevaret i mangfoldige Afskrifter og paa talrige forskellige Sprog; i Danmark blev den almindelig udbredt som en Oversættelse fra Latin. Den engelske Ridder de Mandeville drog i Aaret 1322 ud og tilbragte 33 Aar i Skythien, Ægypten, Arabien, Jødeland, Persien, Tartariet o. s. v. Alle sine Æventyr, baade dem, han selv oplevede, og hvad han fik fortalt eller havde læst, skrev han ved sin Hjemkomst ned paa Latin, Engelsk og Fransk. Bogen har i Danmark kun været læst i Haandskrift og blev her først trykt 1882, udgivet med en Indledning af M. Lorenzen. Ved sit æventyrlige Indhold staar det sidstnævnte Skrift paa Overgangen til den romantiske Digtning, snart paa Prosa, hyppigere paa Vers, som i oversat og bearbejdet Skikkelse naaede til os, dels fra Frankrig og Tyskland, dels fra England. Emnerne for denne Digtning toges især fra de store Sagnkredse om Alexander og Karl den Store, om Kong Artus og hans Riddere, om Didrik af Bern (Theodorik) o. s. v. Det vigtigste Prosa- arbejde inden for denne Retning, "Karl Magnus' Krønike", har helt op imod vore Dage været almindelig Folkelæsning; den blev trykt første Gang paa Dansk af Gotfred af Ghemen 1501 og udgaves paany af Chr. Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
