Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1535. Det ældste Haandskrift, der stammer fra Børglum og er skrevet 1480
(nu i Biblioteket i Stockholm), er udgivet af C. J. Brandt som "Romantisk
Digtning fra Middelalderen", i 3 Bind, 1869-77. Foruden Historien om Karl
den Store og hans Jævninge indeholder dette Haandskrift sex rimede
Ridderromaner og giver saaledes vistnok en omtrent fuldstændig Samling af den
romantiske Middelalderdigtning, som var kjendt i Danmark.
Af disse sex versificerede Fortællinger er de tre almindelig bekjendte
under Betegnelsen Eufemia-Viser. Det er "Ivan Løveridder",
"Hertug Frederik af Normandiet", der begge er Udløbere fra Sagnet om
Kong Artus og hans Riddere, og "Flores og Blantseflor", som stammer
fra Provence og fortæller to elskendes vidunderlige Æventyr, før de endelig
forenes. Disse tre Romaner blev paa Foranstaltning af Eufemia af Rügen,
den norske Kong Haakon den Femtes Hustru, indført i Norden, idet hun
foranledigede en rimet Bearbejdelse af dem, formodentlig paa Svensk og
vistnok direkte fra Originalerne. Herfra er disse Digte da atter overførte til
Danmark. - De sidste tre episke Digte i det ovenfor nævnte Haandskrift
er "Dværgekongen Laurin", der fortæller Didrik af Berns Kamp med
Dværgen, som ejede den kostelige Rosengaard, "Persenober og Constantionobis",
en romantisk Tryllehistorie, hvori Elskeren stilles paa den Prøve
at maatte leve ved Siden af sin elskede uden at kunne se hende, og endelig
"Den kyske Dronning", hvis Handling er et Modstykke til Bibelens
Beretning om Josef og Potifars Hustru, idet det her er Dronningen, som
falskelig anklages, saa at hun forstødes og kun ved en ædel Ridders
Anomst faar sin Ære reddet. Den mest yndede af alle disse poetiske
Fortællinger var ubestridelig "Flores og Blantseflor", der allerede 1509 blev
trykt af Gotfred af Ghemen.
I sin danske Skikkelse er den middelalderlige Romanliteratur en noget
kummerlig Stikling fra den franske Ridderromantiks yppige Moderplante
med dens farverige Blomster. Men dog er det maaske i højere Grad end
Folkevisen den, som indtil det nittende Aarhundrede har staaet for
Folkebevidstheden som Spejlet for Ridderidealerne, og det romantiske Stof,
som er ophobet i denne Literatur, har været en Fundgrube ogsaa for vore
Dages Digtere. –
Et ejendommeligt og interessant Skrift, der staar paa fuldstændig hjemlig
Grund, er "Den danske Rimkrønike", en Samling af Rim om de
danske Konger fra Dan og hans Fader Humble til Christian den Første.
Kongerne fremtræder selv som Fortællere: i Reglen begynder de med at
udtale den Lære, Livet har givet dem, og aflægger derpaa Beretning om de
vigtigste Begivenheder under deres Regering, ja, med en rørende Naivetet
er endogsaa Fortællingen om Omstændighederne ved deres Død lagt i Munden
paa dem selv. Sagnkongerne indtager den største Plads, men ogsaa for de
historiske Kongers Vedkommende var Rimkrøniken i et Par Aarhundreder
Menigmands fyldigste Lærebog i Fædrelandshistorien. Det højst ulige Værd,
som digterisk set tilkommer de enkelte Dele, og den forskelligartede metriske
Form, der er anvendt, gjør det usandsynligt, at Rimkrøniken skulde være
én Mands Værk; at i hvert Tilfælde Slutningen er senere tilføjet, synes afgjort. I den plattyske Oversættelse nævnes en ellers ubekjendt Broder Niels,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
