Print (PDF) - On this page / på denna sida - Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Munk i Sorø Kloster, der maaske har givet det hele dets endelige Form. Det ældste Exemplar af den danske Rimkrønike er et ufuldstændigt Stockholmer Haandskrift. Den var den første danske Bog, som blev trykt: 1495 udgik den fra Gotfred af Ghemens Presse og blev senere ofte oplagt; i nyere Tid er den udgiven bl. a. af C. Molbech 1825 og efter det stockholmske Haandskrift af C. J. Brandt 1858. Rimkrøniken er rig paa Sentenser og Fyndsprog, som i Rimet tilspidses saaledes, at de borer sig ind i Bevidstheden. Den Evne til at finde det rammende Udtryk, som ytrer sig her, har været en Arv fra Forfædrene; den spores ogsaa i den Samling af gamle danske Ordsprog, som ved Siden af adskillige først fra Latinen oversatte er bevarede i "Peder Laales Ordsprog". Denne mærkelige Bogs oprindelige Bestemmelse var den at være en latinsk Lærebog, især til Indøvelse af det vanskeligere latinske Glosseforraad, idet stadig en latinsk Sætning gjengives med en tilsvarende dansk. Som Skolebog var den imidlertid allerede paa Chr. Pedersens Tid forældet; dens Betydning er at have bevaret en Række Kærnesprog, der giver os fyldig Besked om vore Forfædres Tænkemaade og endnu ofte, ved Blandingen af Ironi og tør Humor, aflægger Vidnesbyrd om, at Nutidens Danske er direkte Efterkommere af de Mennesker, der gav deres Livserfaringer disse Udtryk. Om Forfatteren er intet bekjendt, og Nutidens Forsøg paa at faa hans Forhold oplyst, har ikke ført til noget sikkert Resultat. I den ældste Udgave, hos Gotfred af Ghemen 1506, der vel er omtrent et Aarhundrede yngre end Samlingen selv, kaldes Forfatteren Petrus de Laale; det synes at være et adeligt Familienavn. I Chr. Pedersens Udgave 1515 kaldes han Petrus legista Laglandicus (Peder Lovgiver Langelænder eller Laalænder); men hvad der har støttet denne Betegnelse, er uvist. Nyere Udgaver er besørgede af Nyerup 1828 og af Kock og Petersén i Östnordiska och latinska medeltidsordspråk I—II, 1889—94.
Skriftprøve af "Den danske Rimkrønike".</img> For en stor Del af den religiøse Literatur i Danmark i den senere Middelalder er det ejendommeligt, at den er under en stærk svensk Paavirkning. Denne Indflydelse udgaar fra den hellige Birgittes Kloster i Vadstena, som hun havde grundlagt kort før sin Død (1373). Under Erik af Pommern grundedes til hendes og til St. Marias Ære et Kloster i Maribo, et andet Birgittiner-Kloster blomstrede i Mariager, og disse Klostre var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>