Print (PDF) - On this page / på denna sida - Reformationens Aarhundrede - Lærdommens Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtil det afløstes af Holbergs Danmarkshistorie, var Folkets Læsning til Kundskab om dets egen Historie. -- <imgl>Arild Huitfeldt.</img> <imgr>Tyge Brahe.</img> Tyge Brahe (1546-1601) tilhører som Forfatter udelukkende den videnskabelige og latinske Literatur. Her skal derfor kun fremhæves, hvorledes han baade ved sin Navnkundighed og ved sin Livsskæbne ligesom drog Danmark med ind i den kulturelle og videnskabelige Udvikling af mellemfolkelig Karakter, hvortil hans Fædreland i det følgende Aarhundrede -- ganske vist paa Bekostning af det nationale Liv -- skulde yde saa betydningsfulde Bidrag. * </chapter> <chapter name="Lærdommens Aarhundrede.">Lærdommens Aarhundrede.
* Teologi og Overtro. -- Videnskab. -- Leonora Christinas "Jammersminde". -- Peder Syv. -- Anders Arrebo. -- Thomas Kingo. -- Verdslig Poesi. -- Jacob Worm. -- Saren Terkelsen. -- Anders Bording. -- Mogens Skeel. Det er ikke med Urette, at man plejer at kalde Perioden fra omkring 1620 til henimod 1720 for "den lærde Tid"; thi hvad der giver dette Aarhundrede dets Præg er virkelig paa alle Omraader en Stræben efter at vinde og samle Viden, en Stræben, som hos os ganske vist kun sjældent søger over Rettroenhedens Mur, men som ogsaa inden for denne Indhegning frembringer flere betydelige Resultater. De lærde henvender sig ikke mere til Folket, og Latinen indtræder igjen i sin gamle Stilling som næsten eneherskende videnskabeligt Meddelelsesmiddel. I den "skjønne" Literatur, hvor iøvrigt de lærde Tilbøjeligheder viser sig ikke mindre tydeligt i Poeternes Interesse for Digtekunstens teoretiske Sider, bearbejdes i dette Tidsrum Modersmaalet til at kunne gjengive en fra fremmede Mønstre hentet Kunstpoesi; den gjennemgaaende Mangel paa virkelig digterisk Evne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
