Print (PDF) - On this page / på denna sida - Lærdommens Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Umiddelbarhed finder en Slags Erstatning i den Energi, hvormed saavel Poeter
som Sprogmænd arbejder paa Sprogets Udvikling.
Ved Universitetet og i Gejstligheden var ved Reformationens første
Jubelfest i Aaret 1617 den lutherske Ortodoxi allerede ganske eneraadende.
Den krypto-kalvinistiske Bevægelse var slaaet ned med ikke mindre Kraft
end Katolicismen, og enhver friere Rørelse, der kunde rokke ved den
lutherske Teologis Autoritet, hindredes ved en strængt haandhævet Censur,
som udøvedes af de teologiske Universitetslærere. Med fuld Ret kunde Sjællands
Biskop Hans Poulsen Resen (død 1638) kalde det Skrift, hvormed
han fejrede Reformationens Hundredaarsfest, for Lufherus triumphans ("den
triumferende Luther"). Sin systematiske Fremstiller fandt den lutherske
Dogmatik i Jesper Brochmand (1585-1652), hvis Systema universae
tkeologiae blev staaende som det afsluttende Hovedværk. Denne betydelige,
men spidsfindige Teolog, der fulgte Resen som Sjællands Biskop, er tillige
Forfatter til Tidens mest læste Opbyggelsesskrift, "Huspostillen", der i
jævne, bredt anlagte Prædikener gjennemgaar Kirkeaarets Søndagstexter i
en Vinter- og en Sommerpart (1635 og 1638).
I nær Forbindelse med den temmelig omfattende teologiske Literatur
staar de Skrifter, som har deres Oprindelse i Tidens Overtro. Lutherdommens
levende Opfattelse af Djævletroen var en frodig Jordbund for Jærtegnenes,
Besættelsernes og Hexeprocessernes Paddehatte. Der er en egen
sørgelig Konsekvens i den faste Overbevisning, man nærede om, at Djævelen
virkelig gik om som en brølende Løve. Talrige Flyveskrifter beretter om
Misfostre og Jordskælv, om Kometer og Formørkelser, der opfattes som
Tegn og Varsler. Særlig berømt er Kjøge Huskors blevet; Djævelens
Huseren i Kjøge i 1607 er 1674 beskrevet af Rektoren paa Herlufsholm,
Johan Brunsmand. Af Teologen Jens Dinesen Jersin har vi en
Traktat "Om Miracler, Tegn oc Obenbaringer", hvis Foranledning var en
mystisk Indskrift paa en Rude i Ribe (1630). Hexeprocesser hørte til Dagens
Orden. Den sidste var den Thistedske Besættelsessag i 1696, der endelig
førte til Fornuftens Sejr. Overtroliteraturen udgjorde en væsentlig Del af
Folkelæsningen sammen med Opbyggelsesskrifter, hvis opstyltede allegoriske
Titler allerede vidner tilstrækkeligt om deres Smagløshed. Havde man læst
sig forfærdet i "Sørgeligt Spettackel og Vundertegn nu nyligen seet paa et
nyfødt Pigebarn vdi Mørckøye" o. l, kunde man søge sin Trøst i "Troens
Bestandighed og Tommelfinger" eller i "Himlens Provianthus-Nøgle" o. s. v.
Virkelig Videnskabelighed var kun tilstede inden for de lærdes egne
snævre Kredse, men her blomstrede den, særlig paa Naturvidenskabens Omraade,
saaledes at Danmark i denne Periode frembragte betydelige eller
endog banebrydende Forskere, uden at dog den Kamp, som med Giordano
Bruno i Italien, Bacon i England og Descartes i Frankrig var brudt løs
mellem Kirkens og Biblens Autoritet og den frie Tænkning og
Erfaringsvidenskaben, satte Spor herhjemme, hvor Forskerne mere var optagne af
specielle Opgaver. Tyge Brahes astronomiske Undersøgelser blev fortsatte
af Peder Jakobsen Flemløse (1554-1598) og Christen Sørensen Longberg
(1562-1647); et endnu betydeligere Navn end disse to har Ole
Christensen Rømer (1644-1710) erhvervet sig som Opdageren af Lysets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
