Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 1:39 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærdommens Aarhundrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Melodier, der var almindelig anvendte til Kirkebrug; blandt de mange
Oversættelser af Davids Salmer hævder denne sig som den betydeligste ved sin
Troskab og Jævnhed i Udtrykket. 1625 blev Arrebo taget til Naade igjen
og fik 1626 Præstekald i Vordingborg, hvor han levede til sin Død 1637
og arbejdede paa sit andet Værk, som dog først blev udgivet 1661 af hans
Søn: "Hexaëmeron Rythmico-danicum. Det er: Verdens Første Vges
Sex Dages præctige og mæctige Gjerninger". Grundlaget er et
stort Læredigt af Franskmanden du Bartas, men det er behandlet frit, saa
at Arrebo kommer til at lægge sin egen poetiske Evne, sin Sprogsans og
sit metriske Snille for Dagen. Den første Dag af Skabelseshistorien giver
han – afvigende fra sit Forbillede – i kunstige Hexametre med Rim baade
i Versets Midte og Slutning; dette Versmaal blev dog for vanskeligt at
gjennemføre, og i de følgende Afsnit benytter Arrebo Originalens Alexandrinervers og
indførte saaledes hos os en poetisk Form, der var den raadende i hin Tids Helteepos,
men som i Danmark kun har vundet Klang i Parodier: ved Holbergs "Peder Paars" og
Wessels "Kjærlighed uden Strømper". Arrebos frodige Stil og store Herredømme over
Verset gjør, at Dele af hans Værk, særlig de indføjede Naturskildringer, endnu i vore
Dage kan virke paa Læserne med poetisk Kraft og Friskhed. Om Digteren og hans
Værker har H. F. Rørdam skrevet: "Arrebos Levnet og Skrifter" (1857).

Anders Arrebo.

Den eneste af Tidsrummets Digtere, hvis Frembringelser endnu den
Dag i Dag lever blandt store Dele af det danske Folk, er dog Thomas
Kingo, der i mange af sine Salmer forstod at give den Kristnes Tro og
Livsbetragtning et saa ligefremt og folkeligt Udtryk. Af Afstamning tilhørte
han en skotsk Slægt: Farfaderen var med sin Familie indvandret til Danmark,
Faderen, der var født i Skotland, var gift med en dansk Pige og
bosat som Silkevæver i Slangerup, hvor Sønnen Thomas fødtes den 15de
December 1634. Den opvakte Dreng kom først i Latinskolen i Slangerup,
men flyttedes fra denne til Frederiksborg Skole, som var større, mere anset
og havde flere Pengemidler. Herfra blev han 1654 Student, og fire Aar efter
tog han den teologiske Attestats ved Universitetet. De følgende Aar -
Svenskekrigens Tid - levede han som Huslærer, og først 1662 ordineredes
han som Medhjælper hos Præsten Worm i Kirkehelsinge, ved hvis Død han
efter Datidens Skik giftede sig med Enken. Han blev nu Præst i Slangerup
(1669), mistede efter et halvt Aars Ægteskab sin Hustru, der efterlod en,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>