Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærdommens Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidens folkelige Literatur Romaner af udenlandsk Oprindelse som "Jerusalems
Skomager", "Fortunatus", "den skjønne Magelone" o. a. Dybere Rod
i dansk Folkeliv har den satiriske Digtning, der fortsattes i samme Aand
som i Reformationstiden, men fik en Fornyelse ved Jacob Worm, der
indførte den politiske Satire. Jacob Worm var født 1642 i Helsinge som
Søn af Præsten dér; hans Stifmoder ægtede Thomas Kingo, i hvis Hus
han saaledes kom. Da Jacob Worm 1671 havde faaet Rektoratet ved den
ubetydelige Skole i Slangerup, kom han til at leve tæt op ad Kingo, for
hvis uheldige Sider han har havt et skarpt Blik, og som han har hudflettet
i sine Satirer. Med politisk Braad rettede han Satirer især mod Griffenfeld,
ja mod Kongen selv, ogsaa efter at han havde modtaget det bedre
Embede som Præst i Viborg. Uagtet Satirerne kun gik om blandt Folk i
haandskrevne Exemplarer, blev Regeringen opmærksom paa den bidende
og uforsigtige Forfatter, der 1681 blev anklaget og dømt fra Livet, men
benaadet med livsvarig Forvisning til Trankebar, hvor han skal have virket
som Missionær. Den ejendommelige Mands Levnet er skrevet af V. Bang
i "Historisk Archiv", 1884.
Kunstpoesien, som indførtes gjennem Tyskland, og som nærmest søgte
sin Læsekreds udenfor Almuen, har sine Repræsentanter i Søren Terkelsen
og Anders Bording. Den første af disse omplantede Hyrdepoesien paa
Dansk, denne unaturlige Drivhusplante, som var opelsket af de parisiske
Damesaloners Følsomhed og Snerperi, og af hvilken Terkelsen endda kun
indførte Exemplarer, der var falmede ved at sættes om paa tysk Grund.
Den anden, Bording, var ikke alene en betydeligere Digterbegavelse, men
staar gjennemgaaende ogsaa friere over for sine tyske Mønstre og var
alsidigere i sit Stofvalg.
Søren Terkelsen, hvis Fødselsaar er ubekjendt, levede som Kammertjener
hos Christian IV, senere som Tolder i Glückstadt, hvor han har havt
Lejlighed til at komme under tysk Paavirkning, og antages at være død i
Skaane 1656 eller 57. Hans første Arbejde, der forblev ufuldendt, var en
Oversættelse fra Tysk af den franske Hyrderoman paa Prosa Astrea af
Honoré d’Urfé; første Del udkom 1645-48, men fortsattes ikke. Hensigten
med Oversættelsen har nærmest været at tildanne det danske Sprog; det
Publikum, et saadant Værk henvendte sig til, var jo i Stand til i hvert
Tilfælde paa Tysk at læse den endeløse Roman om Hyrden Celadon og Hyrdinden
Astrea, der, efter mangfoldige Gjenvordigheder, i tiende Bind faar
hinanden, tilligemed de indføjede uendelige Samtaler, der giver en
fuldstændig Vejledning i idyllisk Hyrdeliv, saaledes som det i Frankrig og
Tyskland søgtes praktiseret af forskruede "Selskaber". Større Indflydelse paa den
danske Læseverden fik Terkelsen ved "Astreæ Sjunge-Chor" (1648-54),
tre Snese "ny og verdslige" Viser med deres Melodier. Titlen stammer
fra, at den første Snes af Viserne er Texter til Melodier, som var benyttede
i "Astrea"; hertil er saa kommen en Række Oversættelser af tyske Viser,
for Størstedelen i Hyrdestil, af og til dog ogsaa af et mere naturligt og
folkeligt Præg. Takket være de tilføjede Melodier blev Sjunge-Chorets Viser
virkelig Næring for den poetiske Trang, og de fordunklede ganske Terkelsens
øvrige Arbejder, blandt hvilke hans Oversættelser af Hollænderen Cots’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
