Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Feberen, der dog først forlod ham i Amsterdam, hvor han efter en
Musikaften hos sin Ven og Byesbarn Adrian Geelmuyden pludselig følte sig
feberfri. Med Skib til Hamborg og derfra til Fods over Land naaede han i
Sommeren 1716 Kjøbenhavn.
To Aar endnu varede hans Fattigdom, idet der ingen Lærerpost blev
ledig ved Universitetet. I denne Tid udgav Holberg "Introduction til
Natur- og Folkeretten", et Arbejde, hvormed han indførte de nye retsfilosofiske
Tanker fra Grotius, Pufendorfs og Thomasius’ Skrifter, idet han dog
hentede sine Exempler fra Danske og Norske Lov. Skriftet fandt imidlertid
kun ringe Afsætning. Endelig i Slutningen af 1717 blev et Professorat
ledigt, men rigtignok i Metafysik, et Fag, som Holberg foragtede og mindst
af alt var skikket til at være Lærer i. Hans Pengenød tvang ham dog til
at tage imod det, og desuden varede Metafysikens "Trældom" under ham
kun to Aar, da heldige Avancementsforhold ved Universitetet allerede 1720
gjorde ham til Professor i de klassiske Sprog og Veltalenhed og til Medlem
af Konsistorium.
Holberg var saaledes blevet femogtredive Aar gammel, før han saa sin
Tilværelse betrygget og blev fri for den idelige Kamp med Fattigdommen.
Først nu bragte hans sorgfri Liv ham i Forhold til Poesien, som han
tidligere, optagen som han var af Jura, Historie og Sprog, ligefrem havde
havt "Afsmag" for. En Fejde mod den tysk-slesvigske Historiker Andreas
Hojer, der havde angrebet den danske Historieskrivning, havde Holberg i
1718 ført gjennem to latinske Afhandlinger, den ene under Pseudonymet
Poul Rytter (Navnet paa en forfalden Student, der endnu levede paa
Holbergs Tid), og denne literære Strid er det, som har spidset hans Pen, saa
at han blev Satiriker. Omgiven af Poeter saa talrige "som Fluer i
September Maaned" tog han sig for at gjøre et Forsøg med at skrive Vers. Hans
første poetiske Forsøg var en fri Efterligning af den romerske Digter
Juvenals sjette Satire: det blev senere udgivet sammen med andre
"Skjemtedigte" med Titlen "Poeten raader sin gamle Ven Jens Larsen fra at gifte
sig". Emnet – Farerne ved Giftermaal mellem ung Kvinde og gammel
Mand – giver Anledning til skæmtende Ræsonnementer, som undertiden
gjenfindes i Komedierne. Efter endnu nogle Penneprøver til at indøve
Versets Regler tog Holberg fat paa sit store komiske Heltedigt "Peder
Paars".
I November 1719 udsendte Ludvig Holberg den første Bog af dette
Digt under Titlen: "En Sandfærdig Ny Viise om Peder Paars Som gjorde
en Reyse fra Callundborg til Aars, Skreven til Lægedom, Trøst og
Husvalelse for alle got Folk, som lide Kaars og Modgang her i Verden, af
Hans Mickelsen, Borger oc Indvaaner i Callundborg, Med skiønne
Anmerkninger neden under efter den ny Maade, Siunges efter den Melodie:
Arma virumqve cano etc. [1]
Eller som den gamle Østerlandske Viise Avdza moi ellepe Moura etc. [2]. Klinger vel til alleslags Instrumenter især til
Hackebræt eller Lire. Trykt i dette Aar." – Udgaven var ledsaget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
