Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ræsonnementer under dette Navn, fremhæver de Synspunkter, ud fra hvilke
han ønskede sin Satire betragtet. Efter hans Opfattelse er Brodden til den
ene Side rettet mod den vulgære Vise, saaledes som det allerede var
antydet ved Bogens Titel, til den anden mod den overdrevne Beundring af
de klassisk-heroiske Digtere, Virgil og Homer, og mod deres pedantiske
Fortolkere; derimod søger han at værge sig mod den Antagelse, at
Forfatteren skulde ville nogen Person til Livs, og mener, at ikke engang
Anholts Indbyggere vil kunne føle sig stødt. Denne Tillidsfuldhed blev dog
snart gjort til Skamme, Hos mange blev den Opsigt, Skriftet vakte, til
Forargelse: Læseverdenen stod her over for noget helt nyt og ukjendt, og
nægtes kan det ikke, at Satiren langt fra var af en saa lemfældig Art, som
Just Justesen vilde give det Udseende af. Fortællingen om Paars’es
Skibbrud paa Anholt indesluttede Episoder som Skildringen af Øens
Statsforfatning og Disputatsen paa Universitetet, der nok kunde føles som
Pidskeslag. Da anden Bog umiddelbart efter udkom, blev ogsaa den reven bort,
men samtidig voxede Harmen mod dens tildels endnu ukjendte Forfatter,
og den ellers saa forstandige og retsindige Fr. Rostgaard indgav, som Ejer
af Øen Anholt, en Klage til Kongen over dette "Skandskrift", som ikke
alene haanede en hel Øs Befolkning, men ogsaa behandlede Universitetet
paa en usømmelig Maade. Klagen blev dog ikke tagen til Følge, tværtimod
afgav Statsraadet den Erklæring, at Skriftet ikke bestod af andet end lystig
Skæmt. Holberg fortsatte da Udgivelsen med den tredie Bog, indledet med
en skæmtende Fortale af Hans Mickelsen, hvortil slutter sig "Just Justesens
Betænkning over Peder Paarses Historie", der er en alvorlig Imødegaaelse
af de fremkomne Angreb og Kritiker. En vindskibelig Bogtrykker havde
udgivet et Eftertryk af det udkomne, og da Holberg lod Digtets fjerde og
sidste Bog trykke sammen med de tidligere, kaldte han den fuldstændige
Udgave, hvori ogsaa tredie Bog var forøget med en Sang, for den tredie;
dens Titel var: "Peder Paars, Poëma Heroico-comicum af Hans
Mickelsen" (1720); den var udstyret med en ny Fortale, med Illustrationer og med
Henvisninger til de foregivne Kildeskrifter.
Handlingens Gang i "Peder Paars" er, som bekjendt, i Korthed følgende:
Peder Paars, Kræmmer i Kallundborg, rejser til Aarhus for at besøge
sin Fæstemø Dorothea, men lider Skibbrud paa Anholt; en fremmed giver
ham her Oplysning om Øens Beboere og Indretninger. Gudinden Avind
henter imidlertid Usamdrægtighed fra en Disputats paa Universitetet og
bevirker, at det kommer til et Slag mellem Anholts Beboere og Peder Paars’
Folk, der forraades af Skipper Børre; Freden sluttes, og en Krigsret
dømmer Kokken Niels Hansen fra Livet. Den følgende Nat spøger det, og
Avind driver om Morgenen Øens Foged til Strid; Peder Paars tages til
Fange, men vækker i Fangenskabet Fogeddatteren Nilles Forelskelse. Om
Natten gaar Paars i Søvne, hvad den gamle Gunild udlægger, som om
hele Øens Velfærd truedes af Tyrken; kun Jens Blok taber ikke Fatningen.
Nille bliver syg af Forelskelsen, og Kokkepigen Marthe paatager sig at
bringe et Brev fra hende til Peder Paars, der vakler i sin Kjærlighed til
Dorothea, men dog overvinder sig selv ved Peder Ruuses Tale og Venus’
Indgriben til Fordel for hans Fæstemø. Helten forlader øen, uden at tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
