- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
1:59

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Holberg var saaledes allerede før Christian VI’s Tronbestigelse i 1730
af sine andre Interesser ført bort fra den satiriske Digtning og ganske særlig
fra Komedieskrivningen, og der var i denne pietistiske Periode, hvor
Friheden under Frederik IV’s forholdsvis liberale Regering var afløst af den
skarpest gjennemførte Strenghed i Enevældet, ingen Foranledning til at tage
denne Digtning i folkelig Form op igjen. Holbergs Pen hvilede dog ikke.
I de første Aar af dette Tidsrum skænkede han det danske Folk sin
"Danemarks Riges Historie", der udkom i tre Bind 1732-1735, og
som ikke alene bragte en højst fornøden Afløsning af Arild Huitfeldts
Krønike, men ved sin klare Stil og let overskuelige Ordning saavel som ved
sin forstandige Bedømmelse af væsentligt og uvæsentligt opnaaede at blive
en fortrinlig Haandbog for Folket i dets egen Historie. Den ældre Tid er
behandlet kort, i første Bind naar Holberg til Christian II, i andet Bind er
næsten Halvdelen forbeholdt Christian IV’s Tid, hele tredie Bind indeholder
Frederik IV’s Historie, ledsaget af en Betænkning over de nordiske
Historieskrivere. Til dette sidste Bind har Holberg ogsaa skaffet nyt Materiale
tilveje, medens han i det foregaaende havde nøjedes med et Gjennemsyn af
Huitfeldts Kilder. Danmarkshistorien maatte allerede kort efter Holbergs
Død oplægges paany; den udkom i to tyske Oversættelser og er atter ud-
givet af J. Levin 1856.

Holberg fortsatte sin Historieskrivning i de følgende Aar. 1733 kom
"Den Norske Handel-Stad Bergens Beskrivelse", hvormed Holberg ligesom
betalte en Taknemmelighedsgæld til sin Fødeby. 1734 udgav han sit ældre
Skrift "Introduction til Natur- og Folkeretten" paany, i en saa forbedret
Skikkelse, at han tillod sig at give det den mindre beskedne Titel: "Natur-
og Folkerettens System". 1738 udsendte han det omfangsrige To-Binds
Værk "Almindelig Kirkehistorie fra Christendommens Begyndelse til
Luthers Reformation", et Arbejde, som havde alle Holbergske Fortrin og
allerede Aaret efter udkom i nyt Oplag; det er udgivet med en Indledning
af R. Nielsen af F. L. Liebenberg 1867. I Aaret 1739 udkom i to Dele
"Berømmelige Mænds og Heltes sammenlignede Historier",
hvor Holberg efter det Mønster, den græske Forfatter Plutarch har givet i
sine parallele Biografier, giver en moraliserende Karakteristik og
Sammenligning af to og to historiske Personligheder, der for Størstedelen er hentede
fra Asiens Historie og ikke var almindelig bekjendte. De er udgivne paany
af F. L. Liebenberg 1864. Dette Værk, der nærmest er historisk
Underholdningsliteratur, men ved den gode Fremstilling ikke fornægter sin
Forfatter, fortsatte Holberg 1745 med "Heltinders eller navnkundige
Damers sammenlignede Historier",
af hvilke G. Rode har
besørget en Udgave 1861. Allerede 1742 havde Holberg i Sammenhæng
skrevet "Den Jødiske Historie", i to Dele, der fører Jødefolkets
Historie helt op til Samtiden.

Samtidig med, at Holberg med sine historiske Skrifter udførte et saa
betydeligt Oplysningsarbejde, var han optagen af et Værk, hvori han i den
utopiske Romans Form vilde give sine Meninger og Tanker om politiske
og sociale, religiøse og filosofiske Spørgsmaal et Udtryk, der kunde blive
saa meget desto stærkere, som det ikke henvendte sig til en folkelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free