- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
1:61

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indgaaende Beskrivelse, idet Holberg i flere Henseender opstiller deres
sindige Samfundsliv som følgeværdigt Mønster. I Fremstillingen af en anden
Stat, Martinia, spottes der over Franskmændenes Letsindighed.
Hovedformaalet bliver dog at vise alle moralske Begrebers Relativitet og dermed
mane til Taalsomhed over for anderledes tænkende; men desuden faar
Holberg i denne Ramme indfattet en Fremstilling af sine Yndlingstanker:
Fornuften som den højeste Sjælsevne, religiøs Tolerance, Kvindernes
Frigjørelse o. s. v. – Skriftet udkom i dansk Oversættelse allerede 1742.
Senere er Niels Klim oversat paany af Jens Baggesen, illustreret af
Abildgaard, 1789, denne Oversættelse er besørget udgivet igjen af
J. Levin (1866) og af "Gyldendals Bibliotek" (1905).
Til N. V. Dorphs mere bogstavtro, men ikke saa friske Oversættelse
har E. C. Werlauff leveret
udmærkede Noter (1841 og 1871). Den latinske Original er i nyere Tid
udgiven paany af C. V. Elberling, 1866. Skriftets literære Stilling er
behandlet af J. Paludan: "Om Holbergs Niels Klim", 1878.

I det næste Skrift, Holberg sendte ud, "Moralske Tanker" (1744),
har han fremsat lignende Ideer som i Niels Klim, men han har her valgt
en anden Form: det er en Række Smaaafhandlinger over "moralske"
Emner, knyttede til latinske Epigrammer af Forfatteren selv; i særlig Grad
er det i denne Bog de religiøse Spørgsmaal, Holberg sætter under Debat
og søger at løse i sin egen Aand. Bogen blev strax oversat paa flere
fremmede Sprog og er senere atter besørget udgiven paa Dansk af G. Rode
(1859). Foruden de latinske Epigrammer, som Holberg har anvendt i
"Moralske Tanker", har han skrevet talrige andre, i hvilke han ofte med Held
har naaet den for Epigrammet ejendommelige Afsluttethed i Tanken; de
blev udgivne sammen med de tre latinske Breve af biografisk Indhold, og
et Udvalg af dem er udkommet i norsk Oversættelse ved C. Müller
(Trondhjem 1863), et andet Udvalg paa Dansk under Titlen "Et Hundrede
Epigrammer, udvalgte og oversatte fra Latin" af S. Müller, 1902.

Ved Siden af en saa udstrakt literær Virksomhed besørgede Holberg
med Pligtopfyldelse, om end næppe med nogen større Interesse, sit Embede
som Universitetslærer. En anden Side af Universitetsvirksomhed, hvortil han
var fortrinlig egnet, fik han at passe, da han blev "Rentemester" (Kvæstor)
ved vor Højskole. I dette Embede havde han Anvendelse for en lignende
Økonomi og Sparsommelighed som den, der udmærkede ham i hans
private Liv, og som bevirkede, at han saa tidligt som i 1735 havde samlet
en ret betydelig Formue, der allerede dengang ved en Fundats var bestemt
til offentlige Formaal. Midlerne voxede stadig under Holbergs enlige og
nøjsomme Arbejdsliv og ved hans forstandige Administration. Han
erhvervede sig 1740 Godset Brorup og 1745 Gaardene Ødemark og Tersløse,
som ved et Patent af 6te Marts 1747 ophøjedes til et Baroni, samtidig med
at Holberg blev optaget i Friherrestanden. Ved Holbergs Død skulde hans
Baroni tilligemed en Kapital paa 12,000 Rigsdaler og hans Bibliotek tilfalde
Sorø Akademi, som Regeringen netop tænkte paa at gjenoprette, og som
blev indviet kort Tid efter.

Efter Christian VI’s Død i Aaret 1746 aabnedes det danske Teater
paany, under Beskyttelse af den livsglade og folkelige Frederik V. Det er


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free