Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Ludvig Holberg
- Holbergs Samtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Om Holbergs Levnet og populaire Skrifter" (1858), L. Daae: "Om Ludvig Holberg"
(1886) og Georg Brandes: "Ludvig Holberg, et Festskrift" (1884). 1898
udgav Edvard Brandes: "Holberg og hans Scene".
*
Holbergs Samtid.
*
Pietismen. – Hans Adolf Brorson. – Videnskaberne. – Erik Pontoppidan. – Eilschow. –
Spectatorer. – Jørgen Sorterup. – Chr. Falster. – Ambr. Stub. – Romaner.
Holbergs mægtige Livsarbejde, som, baaret af en bevidst Hensigt,
søgte at opdrage Samtiden til de Maal, den vestevropæiske Tænkning havde
sat for Kulturen, stiller for vore Øjne alle andre dalevende Forfattere i
Skygge. Allerede i levende Live var jo Holberg ubestridt baade den mest
læste og den mest anerkjendte danske Forfatter: den svage Opposition, han
nu og da mødte, dels fra Universitetskollegernes Side, hvor man ugerne
saa ham nedlade sig til at skrive Teaterstykker, dels fra de ortodoxe
Præster, hvem hans Fritænkeri, hvor afdæmpet og betænksomt det end var,
maatte synes farligt, denne Opposition har sikkert paa intet Punkt formaaet
at standse ham paa hans Vej. Men paa den anden Side, trods sin
Indflydelse helt ned til den menige Mand, har Holberg for sit Vedkommende
heller ikke været stærk nok til at hæmme den nye religiøse Bevægelse,
som fra Tyskland, hvor den især havde knyttet sig til Spener og Franckes
Navne, bredte sig til Danmark, navnlig gjennem sønderjydske Præster, og
her gav hele Christian VI’s Tid dens Præg. Skjønt Pietismen i sit Væsen
var en Frihedsbevægelse, der hævdede den personlige religiøse Grebethed
over for den nøgterne Dogmetro, blev den, som ogsaa ellers lignende
Bevægelser, ved den Beskyttelse, den fandt for oven, en Tvang, der, blot
endnu haardere, afløste den stive Rettroenhed, som den til en Begyndelse
havde kæmpet mod.
Ifølge sin Natur fremkaldte Pietismen ingen betydeligere teologisk
Literatur, derimod en stor Mængde Opbyggelsesskrifter, som viser, at
Bevægelsen ikke blot var paanødet Folket af Hoffet, men ogsaa, trods Holberg,
havde slaaet Rod i Befolkningen, hvor disse "Hjærtesuk" og Forklaringer
til Jesu "Vunder" maa have været en efterspurgt Læsning. Som en af
Lederne af den hele Vækkelse, paa hvilken forøvrigt de gammeldags
Teologer og Præster til en Begyndelse saa med alt andet end venlige Øjne,
kan nævnes Digteren Johannes Ewalds Fader, Sønderjyden Enevold
Ewald (1696-1754), der baade som Prædikant og som opbyggelig
Forfatter førte Pietismens Sag i Kjøbenhavn.
Den Inderliggjørelse af Gudsforholdet, som Pietismen tilstræbte,
fremkaldte paany en dansk Salmedigter, den første, der kan betragtes som
Arvtager efter Kingo, Hans Adolf Brorson. Ogsaa han var
Sønderjyde, Søn af Præsten i Randrup, hvor han blev født den 20de Juli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0070.html
