Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Oplysningstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oplysningstiden.
*
Dyd og Fornuft. – Rationalismen. – Chr. Bastholm. – O. Horrebow. – N. E. Balle. –
Videnskaberne. – P. Fr. Suhm. – O. Høegh Guldberg. – Soranerne. – Tode, Pram og
Rahbek. – P. A. Heiberg. – Malte Conr. Bruun. – Poesi.
"Dyden" i det attende Aarhundredes Forstand har et vist Slægtskab
med, hvad man i Oldtidens Athen forstod under dette Begreb: en stor Del
af dets Indhold dækkes af, hvad man kan kalde "borgerlig Dygtighed";
men under Hensyn til de ufrie Former, hvori det politiske Liv var tvunget
ind, er det klart, at Tidens Stræben efter Dyd i Sammenligning med Antiken
maatte faa et ret spidsborgerligt Præg: der var kun inden for snævre
Grænser Lejlighed til at gjøre sin Personlighed gældende; vilde man opad
og fremad, var der blot én Vej: gjennem Enevældets Gunst. Denne Vej
fulgte man da ogsaa gjennemgaaende uden at ænse Faren for Personlighedens Tab.
Regeringen havde et aabent Blik for, hvilke Mænd der kunde bruges,
og fik i denne Periode betydelig Indflydelse paa Aandslivet i Danmark ved
at indkalde en Række Tyskere, som hver paa sit Omraade virkede fremmende
for Oplysning og Literatur. Naturvidenskabsmænd som Kratzenstein
og Oeder, Historikere, Gejstlige (Slotspræst Cramer) og Pædagoger
(Christiani og Basedow) kaldtes fra Tyskland til Kjøbenhavn, og som Centrum i
den tyske Koloni her levede den forgudede "Messias"-Digter Klopstock
(1724-1803). Først Struensees radikale Reformregimente kaldte en kraftig
Bevægelse til Live mod den tyske Indflydelse, en Bevægelse, som Struensee
selv gav Vaaben i Hænde ved at indføre Trykkefriheden (14. Septbr. 1770).
Den Guldbergske Regering lagde stor Vægt paa sin Danskhed og satte
delvis Bom for den tyske Indvandring ved Forordningen om Indfødsretten;
den sidste Kamp mod "Tyskeriet" førtes ved Aarhundredets Slutning af
P. A. Heiberg, men først med det nittende Aarhundrede vaagner den
nationale Selvbevidsthed ved Søslaget den 2den April 1801.
Midlet til at naa Dyden var Oplysning: Fornuften skulde regere Verden.
Det er det store Løsen, som udgaar fra Filosoferne, fra den verdenskloge
Voltaire som fra hans Modsætning, den idealistiske Sværmer Rousseau, og
fra "Encyklopædisterne"; det søgtes gjennemført af "det oplyste Enevældes"
Regenter omkring i Evropa, og det klinger ud med den store Filosof
Immanuel Kant, der atter fører Tanken ud paa dybere Grund ved at forny
Metafysiken.
Paa det religiøse Omraade leder "Dyd" og Fornuft til Rationalisme.
Man søgte bort fra det mystiske, forkastede Miraklerne, idet man
bortforklarede dem som naturlige Fænomener, og hævdede i den kristelige
Dogmebygning kun, hvad der faldt sammen med "den naturlige Religion", d.v.s. med
det, som man mente var fælles for al Religion: Begreberne Gud og
Udødelighed. Nogle blev med disse Tanker staaende paa Kirkens Grund, andre
optraadte som Kirkens Modstandere; begge Parter saâ i Kristendommen et
moralsk System og i Kristus den store Sædelærer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0076.html
