Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imødegik Horrebows fritænkerske Ugeblad. Tillige afholdt han i ti Vintre fra
1793 Bibellæsninger, som var stærkt besøgte og vakte betydeligt Røre i
Fritænkernes Lejr. Endelig maatte Balle i Embeds Medfør øve en Slags
Politifunktion overfor literære Frembringelser. Af Guldberg fik han Ordre
til at tildele T. C. Bruun, Forfatter til de slibrige Noveller "Mine Frietimer",
Kristendomsundervisning, mod Malte Conr. Bruuns "Aristokraternes
Katekismus" optraadte han som Angiver overfor den truede Statsmyndighed,
og allerede som Universitetsprofessor havde han i det teologiske
Fakultet afgivet Betænkning mod en Oversættelse af Goethes berømte Roman
"Werthers Leiden". Denne Indgriben i literære Sager har stillet Balles Navn
i en lidet gunstig Belysning og givet ham et Skær af Indskrænkethed, men
sikkert med Urette: Balle var en begavet og varmhjærtet Mand, der kun
med Modstræben lod sig Saadanne Sager paanøde. –
I Fagvidenskaberne møder der os den samme Stræben efter at virke
folkeoplysende, som vi har set hos de religiøse og vil finde hos de
filosofiske Forfattere. Men der besørgedes ikke desto mindre tillige et
betydeligt Forskerarbejde paa forskellige Omraader. Blandt Tidens
Naturvidenskabsmænd skal her nævnes Astronomen og Landmaaleren Thomas Bugge
(1740-1815), Botanikeren Martin Vahl (1749-1804), der fortsatte det af
den indkaldte Tysker Oeder paabegyndte Pragtværk Flora Danica,
Zoologerne Otto Fr. Müller (1730-84), Joh. Chr. Fabricius (1745-1808),
begge fortrinsvis Entomologer (Dyrkere af Insektstudier) og Peter Chr.
Abildgaard (1740-1801), Grundlægger af Veterinærskolen; blandt Lægerne
Joh. Cl. Tode (1736-1806), der ogsaa var skjønliterær Forfatter, og
Kirurgen Henr. Callisen (1740-1824).
Historieskrivningen satte sig som Maal at give en fuldstændig Fremstilling
af Nordens Historie fra den ældste Tid, en Opgave, der for Norges
Vedkommende toges op af Gerhard Schøning (1722-80), for Danmark
af Peter Fr. Suhm (1728-98). Normanden Schøning forlod i 1765 sin
Stilling som Rektor i Trondhjem for at blive Professor ved Akademiet i
Sorø, og her fortsatte han det uhyre omfattende Samlerarbejde, som han i
Forstaaelse med Suhm havde begyndt under dennes Ophold i Trondhjem.
Hans "Norges Riges Historie" var imidlertid saa stort anlagt, at Forfatteren,
navnlig da han som Langebeks Efterfølger i Gehejmearkivet fik Paalæg om
at udgive Snorre Sturlesøns "Heimskringla" og saaledes maatte dele sin
Tid, ved sin Død kun havde fuldendt tre Kvartbind (1771-81), der gaar
til Olaf Trygvesøn.
Suhm bragte derimod den Opgave, han havde sat sig som sin Del af
Arbejdet, dens Afslutning nær. Hans "Historie af Danmark fra de ældste
Tider" skulde gaa til Christiern I’s Tronbestigelse: han havde ved sin Død
naaet Aaret 1400. Født i en adelig Slægt, men uden Formue – Faderen
var dansk Admiral – indgik Suhm i Trondhjem et Fornuftgiftermaal med
en meget rig Kjøbmandsdatter, hvis Penge gjorde ham det muligt udelukkende
at leve for sit mægtige Livsværk. Han skaffede sig et rigt Bibliotek
– han efterlod over 100,000 Bind, som indlemmedes i det kgl. Bibliotek
– og kunde saaledes benytte alt, hvad der overhovedet var tilgængeligt af
Kilder til Danmarks Historie. Sine Forstudier nedlagde han i ni Kvart- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
