- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
1:73

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningstiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ét Foliobind (1769-81), hvori han behandlede Spørgsmaalene om Folkenes
Oprindelse, de nordiskes i Særdeleshed, Gudelæren, Hedenold,
Folkevandringer o. s. v. Fra 1782-93 udkom dernæst sex Bøger af den egentlige
Danmarkshistorie; syvende Bog, hvis Oplag brændte 1795, udkom efter
Forfatterens Død Aar 1800, 8de-14de Tome udgaves af Abraham Kall
og Rasm. Nyerup, der 1828 bragte Værket til Afslutning. Som en
Rekreation under det videnskabelige Arbejde udøvede Suhm et betydeligt
skjønliterært Forfatterskab: han skrev baade Dramaer og meget yndede nordiske
Fortællinger. Tillige var han en frisindet og rundhaandet Beskytter af
Literatur og Videnskab; hans Midler tillod ham at være Mæcen, i end
videre Omfang end hans beundrede Forbillede Holberg havde formaaet.
Hans Hovedværk, der for sig alene næsten synes at overstige et enkelt
Menneskes Kræfter, har trods de uundgaaelige Mangler, der som Følge af
Historievidenskabens daværende Standpunkt klæber ved det, endnu den Dag
i Dag enestaaende Betydning som den mest omfattende Fremstilling af
Danmarks ældre Historie.

illustration placeholder
P. Fr. Suhm.


Som Historikere maa, foruden Schøning og Suhm, endnu nævnes den ogsaa
som religiøs Forfatter virksomme Ove Høegh-Guldberg (1731-1808),
Regeringens ledende Aand i Tidsrummet 1772-84. Hans "Verdens Historie" (tre
Bind 1768-72) naar kun til den peloponnesiske Krigs Slutning, men er
fremragende ved sit fortrinlige Sprog. – Ud fra et demokratisk-agitatorisk
Standpunkt skildrede Niels Ditlev Riegels (1755-1802) bl. a.
Christian V og Frederik IV’s Regeringstid. Den udmærkede
Jurist Peder Kofod-Ancher (1710-88) skrev en "Dansk Lovhistorie"
(1769-72) og udgav gamle Landskabslove. Fr. Sneedorff (1761-92), en
Søn af Jens Schielderup Sneedorff i Sorø, havde studeret fire Aar i
Tyskland og omkom ved et Ulykkestilfælde paa en Englandsrejse. Han efterlod
foruden Rejsebreve og statistiske Afhandlinger Manuskriptet til
"Statsrevolutionernes Historie" og "Fædrelandets Historie", hvorover han som Professor
ved Kjøbenhavns Universitet havde holdt Forelæsninger (udg. i "Samlede
Skrifter" I-IV, 1794-98). Endelig skrev Statsministeren Ove Malling
(1747-1829) den folkelige Bog "Store og gode Handlinger af Danske,
Norske og Holstenere" (1777), et nationalt Værk af den største opdragende
Betydning for dansk Ungdom i mere end én Generation.

Det danske Sprog, der i denne Periode blev skrevet klart og godt af
en hel Række af Forfattere, dyrkedes ogsaa teoretisk, især i "puristiske"
Øjemed. Jakob Baden (1735-1804), der har øvet megen Indflydelse ved
sine Oversættelser af klassiske Oldtidsforfattere, skrev en "Ræsonneret dansk
Grammatik", første Gang udgiven som "Forelæsninger over det danske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free