Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Slesvig fuldendte Ewalds Studenteruddannelse, og han lærte tillige her at
beherske det tyske Sprog. Hans Rektor var vel en ret pedantisk Filolog,
men en velmenende Mand, der lod sin Elev have stor Frihed, bl. a. til at
benytte Rektors Bibliotek, en Tilladelse, som Ewald i stor Udstrækning
benyttede sig af. "Robinson Crusoe" fik ham til at flygte bort i Haab om at
opnaa en lignende Skæbne som Romanens Helt – men Flugten blev
standset fire Mil fra Slesvig By. Stærk Næring fandt hans Æventyrlyst ved
Efterretningerne fra den preussiske Syvaarskrig, og al hans Hu stod en
Tid lang til at blive Soldat. Den 4de Juli 1758 bestod Ewald Studenterexamen
ved Universitetet i Kjøbenhavn og kom derefter sammen med den
ældre Broder til at bo hos Hørkræmmer Peder Hulegaard paa Kultorvet, i
hvis Hus hans Moder levede. Medens han opholdt sig her, lærte han en
Dag den unge, skjønne Jomfru Arendse Hulegaard at kjende, for hvem
han strax luede op i et ungt begejstret Hjærtes lyse Flammer. Det blev
fra det første Møde hans faste Beslutning at vinde hende til Hustru; derfor
var den teologiske Vej for lang: den kunde først i ti Aar føre til Maalet.
Soldatertankerne dukkede op igjen, og i Foraaret 1759, faa Maaneder efter
at hans Moder havde giftet sig med hans Formynder, Peder Hulegaard,
flygtede han sammen med Broderen til Hamborg. Den fire Aar ældre
Matthias Ewald tabte dog strax Modet, og Johannes lod sig alene hos den
preussiske Ministerresident hverve som Kammerhusar hos General Manteuffel
og blev ad Elben sendt op til Magdeburg; her blev han narret for
Kammerhusaruniformen og maatte som menig Soldat gaa ind i et
Infanteriregiment; dette var ikke efter Ønske; han deserterede over til
Østrigerne og blev Trommeslager. I Prag laa han syg; saa fulgte et
kedsommeligt Vinterkvarter og det følgende Aars Feltliv med Belejringen af
Dresden. Man tilbød ham at blive Officer, men kun paa det Vilkaar, at han
gik over til Katolicismen. Det vilde han ikke, og da han saaledes saa
Vejen spærret og tillige erfarede, at hans Hjem havde sat sig i Bevægelse
for at udløse ham, deserterede han paany. I Magdeburg vilde man atter
stikke ham ind i et preussisk Regiment, men han slap fri, da han erklærede,
at man ligesaa godt kunde hænge ham strax, eftersom han ufejlbarlig
vilde forsøge at rømme. I Oktober 1760 vendte han tilbage til Kjøbenhavn
med den dyrekjøbte Erfaring, at Krigerbanen var træls og træg og krævede
Underkastelse mere end Uforfærdethed og Mod.
Efter Hjemkomsten tog Ewald med stor Iver fat paa Studeringerne:
Arendse var Lønnen, som vinkede. I Begyndelsen af 1761 tog han "anden
Examen", og allerede i Sommeren 1762 bestod han, ikke 19 Aar gammel,
den teologiske Attestats med Udmærkelse. Han fik Bolig paa Valkendorfs
Kollegium og skulde her fortsætte sine teologiske Studier, der til en
Begyndelse resulterede i et Par latinske Disputatser. Samtidig førtes han ind
paa æstetiske Omraader og plejede Omgang med literært interesserede
Venner, der førte ham sammen med Jens Sneedorff. Hans første Arbejde
er opstaaet ved Efterligning af nogle af Sneedorffs Afhandlinger i "Den
patriotiske Tilskuer", i hvilke Sneedorff poetisk havde skildret
"Forglemmelsens Tempel" og "Rygtets Tempel". Ewald skrev i Løbet af 1762-63
den allegorisk-moralske Fortælling "Lykkens Tempel", som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
