Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Johannes Ewald
- Johan Herm. Wessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Skrifter ved "Gyldendals Bibliotek" (1904). Hans Levnet er skildret
af Chr. Molbech (1831), M. Hammerich (1860) og af A. D.
Jørgensen (1888).
*
Johan Herm. Wessel.
*
Født 6te Oktbr. 1742. – Æstetiske Studier. – "Kjærlighed uden Strømper". – Spredt
Digtning. – Personlige Forhold. – "Votre Serviteur". – Død 29de Decbr. 1785.
Som Ewalds store Betydning ligger i at have brudt Vejen uden om
det traditionelle til Hedenold og dansk Almueliv, har Wessel paa sin Side
Krav paa en fremragende Plads i den danske Literaturs Historie, fordi han
ved en enkelt mesterlig Parodi har givet en herskende unaturlig Retning
i Dramaet dens Grundskud, og fordi han for senere Digtere (fra Baggesen
til Hertz) har været Læreren i den gratiøst legende og smidige Behandling
af Vers og Sprog.
Johan Herman Wessel blev født den 6te Oktober 1742. Faderen,
der var en Brodersøn af Peter Wessel Tordenskjold, var Kapellan, siden
Sognepræst i Vestby, lidt Syd for Christiania. Efter at have faaet
Undervisning i Hjemmet kom Præstesønnen sexten Aar gammel i Katedralskolen
i Christiania og dimitteredes tre Aar senere til Universitetet i Kjøbenhavn,
hvor han tog Artium og Aaret efter filosofisk Examen med de bedste
Karakterer. Noget Embedsstudium indlod han sig ikke paa; derimod lærte han
sig til Fuldkommenhed Engelsk og Fransk, og i en længere Aarrække,
hele sin Ungdom igjennem, ernærede han sig nødtørftigt ved at give
Sprogundervisning, medens han brugte sin rigelige Fritid til literære og
æstetiske Studier og i en kammeratlig Omgang med ligesindede unge
Landsmænd.
Wessel var saaledes vel bekjendt med de betydelige engelske og franske
Forfattere og kjendte den franske Tragedie ikke alene fra de Prøver, som
blev opført paa den danske Scene (Voltaires "Zaïre", "Merope" o. a.) eller
fremkom paa Tryk (Voltaires "Alzire") – oftest i ret kluntede Oversættelser,
som kun daarligt gjengav disse Tragediers mest glimrende Egenskab:
den kunstnerisk fuldendte Retorik. Nær beslægtet med de franske Tragedier
var de italienske "heroiske" Syngespil, der ligeledes dyrkedes herhjemme.
Ogsaa disse hentede gærne Stoffet fra den antike eller østerlandske
Helteverden, hvis Personer fuldstændig omstøbtes i det attende Aarhundredes
egen Form: de er fornemme og værdige, og navnlig formaar de at udtrykke
deres Følelser i klingende Tirader. Der var saavel i Tragedierne som
i Syngestykkerne en næsten staaende Personliste: Helt og Heltinde med
deres "fortrolige", og Tragiken bestaar i, at Dyd og Kjærlighed eller Ære
og Elskov eller andre ophøjede Følelser, bestemte af Skæbnen og derfor
forberedte ved Drømme og Varsler, kæmper i Hovedpersonernes Hjærte, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0094.html
