Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Herm. Wessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forkyndes strax derved, at Grete siger, hun "aldrig bliver gift, hvis det i Dag ei
skeer"; Overholdelsen af Stedets Enhed fører til, at Personerne løber ind
og ud i et imaginært Rum, som er alle Steder og ingensteds; Handlingens
Enhed bevares ved, at alt drejer sig om den strømpeløse Kjærlighed, og
Tragiken ender i alle Personernes ynkelige Død. Hertil kommer den traditionelle
Personliste og Apparatet med Anelser og Drømme og Daanen, med
de patetiske Monologer og de spekulative Arier. Hele Stilen er bibeholdt,
men alt er trukket ned i et Milieu, der kun med Usikkerhed bevæger sig
i de klingende Fraser, og den største komiske Virkning opnaas ved, at
Personerne hvert Øjeblik dumper ned i dagligdags Plathed eller falder ganske
ud af Rollerne, saa at de anstiller Betragtninger for Publikum over deres
egen Tale og Handling.
"Kjærlighed uden Strømper", der i Løbet af en Menneskealder umuliggjorde
den franske Tragedie paa vor Scene, bragte sin Digter megen Ære
og Anseelse; men dermed forandrede hans Livsforhold sig ikke. Han maatte
vedblive med sin Virksomhed som Sproglærer og forfriskede sig ved Omgangen
med de norske Venner, som kort efter hans Stykkes Tilblivelse
stiftede det norske Selskab, hvor Wessel var det forgudede Centrum og i
Indfald og Improvisationer gavmildt har udøst sin Vittigheds Skaaler. De
allerfleste af hans morsomme Smaavers knytter sig til Livet i det norske
Selskabs Lokaler, hvor han færdedes hver Aften, Derimod kom han ikke mere
til at fuldføre noget større, betydeligt Arbejde. Han skrev til anden Udgave
af "Kjærlighed uden Strømper" den fornøjelige "Epilog", hvor alle Stykkets
Personer kommer til Live igjen og synger en Slutningssang med Omkvædet
"jo galere, jo bedre". Fra 1775 er de to alvorlige Digte "Nøjsomhed"
og "Ode til Søvnen", det første et filosoferende Læredigt, det andet
en tankevægtig og smuk Frembringelse, der, uagtet det staar ene i hans
Produktion, viser os Wessel som en dyb og alvorlig Natur. Af komiske
Digte er de to vittigt og gratiøst gjengivne Fortællinger "Gaffelen" og
"Herremanden" fra denne Tid. Det følgende Aar skrev han et fem Akts
Lystspil: "Lykken bedre end Forstanden" (1776), et svagt Arbejde, som
ingen Lykke gjorde ved Opførelsen. Kort efter faldt Wessel i en langvarig
og smertefuld Sygdom, der i halvandet Aar bandt ham til Sengen og
fuldstændig nedbrød hans legemlige og moralske Modstandskraft: da han rejste
sig fra sit Sygeleje, var han bleven en Melankoliker, som i stærke Drikke
søgte Glemsel for sine Plager. Vel blev han i 1779 ved Protektion af
Teatrets daværende Direktør, Normanden Warnstedt, ansat som fast
Teateroversætter; men de Forhaabninger, han havde knyttet dertil, og som
bevirkede, at han det følgende Aar giftede sig, blev gjort til Skamme, idet
han ialt kun kom til at levere tre Oversættelser af fremmede Skuespil. Det
eneste Lyspunkt i hans senere Aars kummerlige Tilværelse, var Fødslen af
en Søn, Jonas, som Faderen elskede med en rørende Ømhed.
I sit næstsidste Leveaar, fra Marts 1784, lod Wessel atter høre fra sig
med det poetiske Ugeblad "Votre Serviteur, Otiosis". De første fem Numre
blev revne bort, men det viste sig snart, at Digteren med dette
Foretagende kun havde kastet et Nødanker ud: Indholdet blev magrere og
magrere, og undertiden maatte Udgiveren endda lade den sidste af de sex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
