- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
1:93

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jens Baggesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilhører han saa godt som udelukkende det 18de Aarhundrede, men som den
Formens Mester han er, er han Foregangsmand for den nye Tid og den
frembrydende "Guldalderdigtning", og med fuldkommen Ret erhverver han
sig Navnet "Gratiernes Digter". Hans Syn paa Religion, Filosofi og
Digtekunst er skiftende som hans egne Stemninger og hans uroligt bevægede
Følelsesliv, men hans Vittighed, hans ildfulde Fantasi og hans Aands
Smidighed bevares uforandret selv under bitre Modgangsaar, hvor han kæmper
med Sygdom og fattige Kaar – og sin egen urolige Natur.

Jens Baggesen blev født i Korsør den 15de Februar 1764 i trange
og tarvelige Forhold. Hans Fader var Kornskriver ved Korsørfæstningens
Oplagsmagasin; Moderen, en Skipperdatter fra samme By, var stærkt greben
af Tidens Pietisme, og under Paavirkning deraf fyldtes Baggesens Sind i
Barneaarene af mørke Religionsskrupler. Nogen ordentlig Undervisning modtog
han ikke, før han i Trettenaarsalderen fik en Friplads i Slagelse Latinskole,
hvis Rektor fattede Interesse for den livlige og begavede Dreng, der
"i een Time kunde lære, hvad mange ikke lærte i fire", og som allerede
paa dette Tidspunkt gav sig af med at skrive Vers, der ligeledes vakte
Rektors Opmærksomhed. Overspændt og fantastisk har Baggesen været i
disse Ynglingeaar og dertil – saa ung som han var – med et udpræget
erotisk Temperament, som han bevarede hele sit Liv, og som førte ham
fra den ene til den anden Forelskelse, snart af flygtig, snart af dybere
Natur.

I 1782, atten Aar gammel, blev han Student og levede nu nogle Aar i
Kjøbenhavn fattigt og møjsommeligt af Informationer, undertiden i saa stor Nød,
at han mangen Nat ikke vidste, hvor han skulde faa Tag over Hovedet. Men
efterhaanden begyndte hans Digte, dels af komisk, dels af erotisk Indhold, at
vække Opmærksomhed; han indførtes af Digteren Pram i Datidens literære
Kredse, fandt hjærtelig Modtagelse i Prams eget Hus, hvor den smukke Fru
Pram – hvem han har besunget under Navnet Seline – blev Gjenstand for
hans ildfulde Hyldest, og da Baggesen i Aaret 1785 udgav sine "Comiske
Fortællinger"
, vakte dette Arbejde betydelig Opsigt, og dets Forfatter hilstes
som Wessels værdige Arvtager. Dermed syntes hans Lykke at være gjort.
Han vandt formaaende Venner i Hertugen af Augustenborg og i de adelige
Familier Schimmelmann, Reventlow’erne og Stolbergs, paa hvis Godser han
blev en velset Gæst, og han befandt sig saa udmærket i disse højtdannede,
delvis tyske Kredse, at han allerede paa dette Tidspunkt tænkte paa at slaa
sig ned for bestandig i Holsten eller i selve Tyskland og blive tysk Digter.
Hans Kjærlighed til sit Fædrelands Sprog – hvis trofaste Ridder han
vedblev at være under al sin Omflakken – sejrede dog over disse Planer, og
i de nærmeste Aar, medens han atter opholdt sig i Kjøbenhavn, udførte
han sin fortræffelige Oversættelse af Holbergs "Niels Klim" (udk. 1790).
Desuden skrev han Operatexten "Holger Danske" (1789), der gav P. A. Heiberg
Anledning til at udgive den ovenfor omtalte Parodi "Holger Tyske",
og som fremkaldte en literær Strid: "Holgerfejden", i hvilken Baggesen dog
ikke selv tog videre Del, idet han ved sine fornemme Velynderes Hjælp blev
i Stand til at foretage en Udenlandsrejse, der varede henved halvandet Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free