Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jens Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Flaskebrev fra Knud Vidfadme", "Knud Vidfadmes Svanesang"
og "Knud Vidfadmes Hjemvee"). Samme Aar udgav han – foruden
"Gjengangeren og han selv" – sine "Skiemtsomme Rimbreve", "Eventyrer
og Comiske Fortællinger", ny Udgave i to Bind, en ny Udgave
af "Labyrinthen", under Titlen "Digtervandringer", og "Nye blandede
Digte", og i 1808 udkom "Nyeste blandede Digte". Som tysk Digter
forsøgte han sig med afgjort Held i det episke Digt "Parthenaïs oder die
Alpenreise" og i de to Bind "Gedichte" (Hamborg 1803). Der er blandt
Baggesens tyske Poesier saa henrivende Ting som "Skærslibervisen", med
den berømte Strofe: "Mein Herz ist wie ein Taubenhaus", "Digtersang" og den
navnkundige Drikkesang: "Seit Vater Noah in Becher goss". – Overalt i
Baggesens Digtning er det de smaa og enkelte Emner, der skaber hans Storhed
og gjør ham til den uforlignelige Sprogets og Rimets Mester. Hvilken dansk
Digter har skrevet dejligere Poesier end Digtene "Da jeg var lille", "Til
mit Fædreland" ("Du Plet af Jord, hvor første Gang mit øje") og "Roserne" ("Da
jeg fik dem" og "Da de visnede"), de skjønne og vægtige Rimbreve til Oehlenschläger,
eller det legende og gratiøse "Strømpebaandet" ("Vee den Vanhellige, hvis Haand").
I 1811 kaldtes Baggesen til Professor i dansk Sprog og Literatur ved
Universitetet i Kiel, men ligesaa lidt her som anden Steds kunde han slaa
sig til Ro. Misfornøjet med de provinsielle Forhold og plaget af Sygdom
opgav han denne Gjerning og kom i 1813 til Kjøbenhavn, hvor han opholdt
sig de følgende sex-syv Aar, væsentlig optagen af Striden med
Oehlenschläger. Den kostede ham tilsidst Publikums Yndest, og han blev
haardt og skaanselsløst bedømt af sine samtidige, skjønt han utvivlsomt i
meget væsentlige Momenter havde Retten paa sin Side og kæmpede uegennyttigt
som den Sprogets Ridder og Mester, han var, selv om der blandede
sig endel personlig Bitterhed i hans Optræden mod den yngre og
lykkeligere Digterfælle, der stod ombølget af Hyldest ogsaa i denne sin
Nedgangstid [1].
Saa stærkt optagen som Baggesen var af denne lidenskabelige Fejde,
fik han dog i den samme Periode Stunder til at udgive flere betydelige
Arbejder: "Poetiske Epistler" (1814), det prægtige Digtfragment
"Thora fra Havsgaard", "Digte til Nanna" og den filosofiske
Gaade: "Det evige Sindbillede". – Træt af Striden og forpint af
Sygdom og Modgang tog Digteren endnu en Gang Afsked med sit Fædreland og
vendte tilbage til Paris og Marly-le-Roy, hvor der ventede ham nye Sorger og
Gjenvordigheder. Skjønt den danske Regering havde tilstaaet ham en nogenlunde
rundelig Pension, var hans økonomiske Stilling efterhaanden bleven saa
mislig, at han en Maaneds Tid sad fængslet for Gæld. I 1822 døde hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
