Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Tronen, har den Ejendommelighed, at den ikke er bunden hverken af
Forstandens Love eller af Følelsens Forhold til Virkeligheden. Den højere,
poetiske Rækkefølge af Forestillingerne, som nu indføres, erklærer Tankelovene
Krig, ja spotter dem som Spidsborgerlighed. Indfald, Griller og
Luner træde i Stedet. Men idet Fantasien vil undvære Virkeligheden,
hævner den ringeagtede Virkelighed sig ved Fantasiens Ulegemlighed eller
Blodfattigdom, og idet Fantasien vil byde Forstanden Trods, opstaar den
pinlige Modsigelse, at dette sker med fuld Bevidsthed, saa Forstanden altsaa
skal uddrives med Forstand. Sjældent har en poetisk Skole saaledes som
denne arbejdet under Trykket af bevidst Grubleri over sit eget Væsen."
Trods sine Udskejelser øvede den romantiske Skole i Tyskland dog
ogsaa en betydningsfuld Indflydelse i frugtbringende Retning. Den afskød
mangen vel rammende Pil mod Filisteriet; den gav Stødet til videnskabelig
Belysning af Middelalderen, vakte levende Interesse for den gamle Sagn- og
Mythedigtning, og den indlagde sig Fortjeneste ved den Iver, hvormed den
omplantede Verdensliteraturen paa tysk Grund og – ved Oversættelser af
Calderon, Dante og andre Digtere – henledte Opmærksomheden paa det
romantiske Syden, eller, gjennem A. W. Schlegels orientalske Sprogstudier,
viste Vejen til Orienten, hvor man maatte søge "det højeste Romantiske." –
Denne Strømning fandt ogsaa Vej til Danmark, hvor der var vaagnet
en, dog endnu halvt ubevidst Trang til at søge bort fra Hverdagslivets
graa Prosa. Hvor fjærnt man – politisk set – end følte sig fra den
franske Revolution og Napoleons Sejrstog, saa maatte de overvældende
Begivenheder dog uvilkaarlig indvirke paa Fantasien. Man forstod, at der
var noget i Verden ud over Forlovelse og Ægteskab, et godt Embede og
et rigeligt Udkomme. Det mætte og tilfredse Velvære var ikke længer nok
til at udfylde Tilværelsen, og ganske naturligt søgte da Tankerne videre
ud, og ligesom der opstod en voxende Trang til at forskjønne det materielle
Velvære, saaledes krævede ogsaa Fantasien Tilfredsstillelse i en Verden,
der laa udenfor det daglige Livs snævre Horisont. Men Frigjørelsen for
det gamle, snævre Syn og de indsnævrende Former manglede endnu. 1796
opførtes O. J. Samsøes Sørgespil "Dyveke" og Aaret efter Sanders
"Niels Ebbesen af Nørreriis". Det var historiske Tragedier i borgerlig
Dragt, med sødladen Følsomhed og overvættes Ædelhed, men Samtiden,
der var opfostret med de tyske Digtere, Kotzebues og Ifflands
spidsborgerlige Familiedramaer, betoges deraf, thi det var første Gang, man saa
en scenisk Fremstilling af Handling og Personer, der var tagne ud af
Fædrelandets Historie. Tiden længtes ubevidst efter større Syn og stærkere
Følelser.
Der manglede saaledes ikke Modtagelighed for de Ideer, der udgik fra
den romantiske Skole i Tyskland; men Nationens eget Forraad af sund
Fornuft, af en vis Jævnhed i den aandelige Habitus og ikke mindst den
lune Ironi, som alle Dage har tilhørt Holbergs Landsmænd – alt dette
bevirkede, at Retningens Udskejelser kun undtagelsesvis og forbigaaende fik
Udslag herhjemme. "Paa dansk Grund fik Romantiken større Klarhed og
mere Form. Den blev mindre natlig, den vovede sig tilsløret ud i Solen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
