Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:14 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Punsch kunde man til Nød overkomme en Gang imellem. Saa samledes
man om Bordet i Slotsforvalterfuldmægtigens Stue; Visebogen kom frem,
og man sang: "Min Doktor er en ærlig Mand", eller maaske Baggesens:
"Det gaar saa herligt overalt, hvor man sit Øje vender".

Trods de knappe Kaar manglede Oehlenschlägers Barndomsliv ikke
Afvexling. Til de Fester, som fandt Sted om Sommeren, naar Hoffet opholdt
sig paa Frederiksberg Slot, hørte ogsaa en aarlig Fugleskydning i
Søndermarken. Det var et Skydeselskab, der oprindelig var stiftet af det
mandlige Køkkenpersonale, men efterhaanden indtraadte højerestaaende Hoffunktionærer
deri, og selv Hofkavalererne hædrede Selskabet med deres
Besøg. Toget plejede at drage med klingende Spil ud fra Slottet og over
i Søndermarken, hvor der var rejst Telte og en Plads afspærret. Ved en
af disse aarlig tilbagevendende Skydefester kom den lille Oehlenschläger i
alvorlig Livsfare. Hans Fader var netop det Aar Fuglekonge og var med
sit grønne Baand over Kjolen gaaet i Spidsen for Skydebrødrenes Procession. Medens
Skydningen nu var i fuld Gang, og alle velfornøjede, smuttede Adam Gottlob, uden
at nogen lagde Mærke dertil, ind under Snoren, der afspærrede Skydepladsen, og han
var i Færd med at spadsere over til den modsatte Side, da en jærnbeslagen Pil til en
af de store Staalflitsbuer, som brugtes ved denne Lejlighed, suste forbi hans Hoved.
Hans Moder, der sad i Nærheden paa en Bænk ved et af Teltene, foer forfærdet op, men
den lille Fyr havde ingen Fortræd lidt og knapt nok lagt Mærke til den Fare,
han havde svævet i. –

Det norske Hus i Søndermarken.

Fuldt saa meget som det brogede Liv ved Sommertid – naar de sirlige
Gange i Frederiksberg Have fyldtes af søndagspyntede Kjøbenhavnere –
har dog selve de idyllisk-skjønne Omgivelser kunnet indvirke paa den vordende Digter.
Søndermarken laa afspærret som en lille, fortryllet Skov,
hvortil kun de indviede – og deriblandt Slottets Funktionærer – havde
Nøglen. Derinde kom ingen af den travle Sværm fra Hovedstaden. Der
var saa stille og ensomt, at man gjærne kunde tro, man var mange Mile
borte fra Byen. Men inde i Søndermarken fandtes det norske Hus og
Eremithytten og andre mærkelige Grotter og Lysthuse. Som Billedsalen
med de græske Guder og Rubens dejlige Billede havde vakt de første Anelser
i hans unge Sind om Kunstens Herlighed, saaledes fødtes Sansen for
Naturens frie Skjønhed i Søndermarkens Ensomhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>