Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:15 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men hvad der end spirede op, saa var det ham altsammen ubevidst.
Han var Barn og nød, hvad han saâ og oplevede, med Barnets Umiddelbarhed.
Han havde det opvakte Sinds Modtagelighed for alle Indtryk, men
han grublede ikke over, hvad eller hvorledes han modtog. Med sin Slæde
og to Kosteskafter som Styreredskaber rutschede han ved Vintertid ned ad
Frederiksberg Bakke, og om Sommeren hørte det ikke til hans ringeste
Nydelser at plukke Stikkelsbær paa "Andebakken" inde i Haven. –
Sommerens største Begivenhed var dog den obligate Valfart til Dyrehaven;
den foretoges aldrig oftere end én Gang hver Sommer – saaledes som
det var brave Borgerfamiliers Skik – men saa gik Rejsen ogsaa med
"Holstenskvogn" ud ad Strandvejen, til nye, betagende Omgivelser,
Sundet og Bøgeskoven, og
paa Dyrehavsbakken var der Mester Jakel-Teater, Harlekin
og Linedansere, og man pakkede Madkurven ud i Græsset og
lejrede sig omkring den. Det var en hel Verden af
nye Indtryk og Oplevelser. –

Oehlenschläger som Barn. Efter et Originalmaleri.

Sin første Lærdom modtog Adam Oehlenschläger hos en Enkemadam Bergau, der
skildres i "Erindringerne" som en gammel, gnaven Kone. Hun havde den Vane at banke
Børnene i Hovedet med sit Fingerbøl, og undertiden kunde det ogsaa
hænde, at hun gav sine Elever et lille Rap med et Stykke Kakkelovnsbrænde,
naar hun ikke havde andet ved Haanden. Intet Under derfor, at
den lille Adam "misundte Hønsene og Ænderne i Gaarden, som kunde
gaa derude i den frie Luft og kagle og snadre uden at blive straffede."
Ikke længe efter avancerede han op i Degnens Skole, hvor det dog ikke
var stort bedre bevendt med den Lærdom, der meddeltes. "Degnens Skole"
søgtes for Størsteparten af Fattigfolks Børn, af hvilke der i den Tid boede
mange paa Frederiksberg, idet Forældrene havde Sysselsættelse ved en Fabrik,
som ejedes af "Mester Collin" (Gehejmekonferensraad Collins Fader). Oehlenschläger
fortæller i sine "Erindringer", at det var en Skole for Gadedrenge;
de mødte i Pjalter og Træsko og slæbte Snavs og Søle fra Gaden med ind
i Skolestuen, der lignede en Svinesti med gammelt Stengulv og Borde og
Bænke som i den sletteste Kro. Degnen hed Hr. Wibe, Præceptoren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>