Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gardiner brændte i Vinduerne som en Smule tændt Papir. Endelig gjennembrød
Luehavet Kobbertaget, smeltede det, og med de dejligste Farver stege
de røde, blaa og grønne Luer i Luften. Endnu stod Taarnet som en sort
Kæmpe midt i Ilden; længe spottede den uhyre Kæmpekrop de forræderske
Ildkys, hvormed Salamanderne slikkede dens Brynje. Endelig vaklede
Kæmpen, og med tre forfærdelige Drøn styrtede han ned gjennem alle
Stokværk. Fra dette Øjeblik var al Ting kun, som om Helvede havde
aabnet sit Svælg; som om Vesuv eller Ætna var plantet hen paa Slotspladsen;
og jeg er vis paa, at ej engang hine Bjerge sprede saa megen Ild
paa eengang som Murene her i den kulsorte Nat. Da jeg gik hjem med
min Fader, var der lyst til Frederiksberg, og endnu vist en Mil borte.
Hjemme hos os kunde man tydelig læse i en Bog ved Slotsbranden. En
lang, lysegul Røgstøtte foer med Vinden over Søndermarken, og meget
brændt Papir, der var slynget i Luften, faldt først ned der."
Christiansborg Slots Brand 1794. Efter et samtidigt Kobberstik«. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>