Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:28 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. II

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at han vilde gaa til Teatret, og dertil fik han uden Indvendinger sin Faders
Samtykke.

Faa den Tid var Digterne Baggesen og Thaarup Teaterdirektører.
Repertoiret bestod for en stor Del af Kotzebues og Ifflands Komedier; men
ogsaa "Kjærlighed uden Strømper" gik over Scenen i de Dage, endvidere
P. A. Heibergs "Chinafarerne" og "Indtoget", Falsens "Dragedukken",
Olufsens 5 Akts Komedie "Gulddaasen" og Thaarups "Høstgildet", der var
skrevet som Festspil i Anledning af Kronprinsens Bryllup. Af fremmede
Arbejder opførtes Sheridans "Bagtalelsens Skole", Goldsmiths "Fejltagelserne",
Lessings "Minna von Barnhelm" og "Emilia Galotti" og Molierés "Den
indbildt Syge" og "Den gjerrige". Teatret havde ypperlige Kunstnere i
Rosing og Frydendal, Gielstrup, Schwarz og Knudsen.

Michael Rosing Malet af Juel, stukket af M. Haas.

Oehlenschläger blev præsenteret for Overhofmarskallen, Kammerherre Hauch,
der 1797 var Teatrets Overdirektør og afløstes af Kammerherre Waltersdorff
ved Begyndelsen af den følgende Sæson. Hauch gjorde den unge Aspirant
opmærksom paa, at han havde "altfor røde Hænder og derfor maatte gaa med
Handsker". Derhos var det først og fremmest nødvendigt, at han lærte at danse
og at fægte, henholdsvis af Danselæreren Hr. Dahlén og Fægtemesteren Hr. Ems,
og Michael Rosing skulde han faa til Instruktør.

Dermed begyndte Adam Oehlenschlägers kortvarige Teaterliv. Han lærte Teatret
at kjende paa Vrangen, som han selv siger, og hvad han ingenlunde var utilfreds
med. Sikkert kom det praktiske Kjendskab til Skuepladsen ham senere
til gode som dramatisk Digter. Han gik nu paa Syngeskolen, og samtidig
maatte han tage Del Kortjenesten, og her "svømmede han i Musik" af
Grétry, Schulz og Kuntzen, Paesiello og Cimarosa.

Den 15de December 1797 debuterede Adam Oehlenschläger i Titelrollen i
"Fændriken", en Komedie i 3 Akter af Schrøder, en af de Forfattere, der
tillige med Kotzebue og Iffland stadig holdtes paa Repertoiret.
Hans næste Debutrolle var Løjtnanten i Todes Komedie "Søofficererne";
Aaret efter optraadte han som Torben Oxe i Samsøes "Dyveke" og senere
som Løjtnant Cederstrøm i Kotzebues "Armod og Højmodighed". Det var
allesammen Roller i Elskerfaget, som hans Lærer, Michael Rosing, havde
valgt for ham, men det lykkedes ham ikke at yde noget af Betydning, og
han følte det selv. Han var imidlertid bleven ansat som Skuespiller, rigtignok
kun med en aarlig Gage paa 120 Rdl., og han befandt sig vel i Kredsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>