Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:29 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. II

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af de nye Venner, han havde vundet sig blandt Teatrets Kunstnere, med
hvem han gjerne mødtes til et muntert Lag; men paa samme Tid følte
han, at det virkelige Kald til at blive Skuespiller manglede ham, og efter
en Kontrovers med Direktionen – i Anledning af en Reprimande, han
havde modtaget for en ubetydelig Tjenesteforseelse – søgte han sin Afsked
i et Brev, der var affattet i følgende, ikke synderlig ærbødige Vendinger:

        "Grunde have bevæget mig til at forlade Teatret. Den første og
sidste Godhed, Direktionen viser mig, er, jo før jo hellere at skaffe
mig min Afsked."

Den 8de November 1799 optraadte han sidste Gang, som Sekretæren
i Ifflands Skuespil "Myndlingerne", og de første Dage i Aaret 1800 var
hans Afskedsbegjæring bevilliget.

Ungdomsportræt af H. C. Ørsted.

Han stod nu ved et betydningsfuldt Vendepunkt. "Manden med de
skjulte Talenter" havde hans Kammerater ved Teatret vel halvvejs
spottende kaldt ham, især efter at K. L. Rahbek en Aften i "Dreiers
Klub" havde drukket Dus med den purunge Skuespiller, og det paa
samme Tid var kommet for Dagen, at han dyrkede Poesiens Kunst. I
Rahbeks Maanedsskrift "Minerva" havde han i Februar 1799 faaet
optaget, anonymt, en versificeret, komisk Fortælling: "Fanden tog
ham", i Wessel-Baggesensk Stil, og i "Den danske Tilskuer" for December
samme Aar fandtes der, med hans Navn under, et Bidrag
med Titlen: "Visdom, Kjærlighed og Venskab, helliget min Ven K ...", ligeledes i den ældre Tids Smag og i allegorisk Stil.[1]

Det var hans første Skridt paa Digterbanen, men de var famlende og
usikre ligesom alt, hvad han hidtil havde foretaget sig. Og det er ikke
godt at vide, hvor længe endnu han vilde have famlet efter sit Maal trods
alt det kjække og livsfriske, der laa i hans Personlighed, dersom ikke Stødet
til at finde sig selv og den rigtige Vej var kommet som ved et Tilfælde
udefra.

Oehlenschläger var kommen i Kost hos en skikkelig og velstaaende
Farverenke paa Vestergade, og her gjorde han Bekjendtskab med to unge
Paarørende af Farverenken, et Par Apotekersønner fra Langeland, der var
komne til Kjøbenhavn for at studere. Og disse to langelandske Apotekersønner
var ingen ringere end Brødrene Anders Sandøe og Hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>