- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:30

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. II - Adam Gottlob Oehlenschläger. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christian Ørsted; "... for alle Medstuderende straalede de som Dioskurer,
og selv ældre Lærde mærkede snart, hvad der boede i dem."

Det varede ikke længe, før Oehlenschläger havde sluttet et inderligt
Venskab med de to ligesaa beskedne som rigt begavede unge Mænd. "Nu
besøgte jeg dem ofte paa Ehlers Collegium," fortæller Digteren i sine
"Erindringer" – "og hvor forskjellig var denne Omgivning fra min forrige.
Det var ikke det lystige Frederiksberg, den lystige Efterslægt, det lystige
Theater... Som i en dunkel Munkecelle sadde Ørstederne her alvorlige,
tause og studerede! – Her gik mig først ret et Lys op om, hvad det
vil sige: med Anstrængelse at arbejde for Alvor af Kjærlighed til Videnskaben.
Da greb mig en dyb, smeltende Følelse! Jeg havde en indvortes
stærk Fornemmelse om, at jeg ogsaa var skabt til en ægte Musasøn. Og
nu drev jeg omkring og blev Ingenting! Rosing var vel overbevist om,
at jeg kunde bringe det vidt som Skuespiller; men de fleste Andre ikke,
jeg fandt ingen Opmuntring; der kom mig ingen af mine Foresatte venligt
imøde. Og desuden – om ogsaa alt var lykkedes – jeg var allerede ked
af dette Levnet, af denne Kunst, der er afhængig af saa meget Fremmed ...
Men hvad skulde jeg begynde paa? Med Studeringerne troede jeg, det var
forsilde. Jeg indsluttede min Fortvivlelse i min egen Barm, ikke engang
mine Venner Ørstederne betroede jeg min Sorg. Hans Christian var
Bibliotekar paa Collegiet, der havde en smuk, stor Bogsamling i den store
Sal ligeoverfor Auditoriet ... I dette Bibliotek stod jeg engang ene og
anstillede sørgelige Betragtninger. Jeg stirrede paa de mange Bind, især
paa de gamle Folianter, som Skatte, der evig vare tillukkede for mig. Taarerne
strømmede ned ad mine Kinder. I denne Tilstand fandt den ædle Hans
Christian mig, trøstede mig og forsikrede mig, at det slet ikke var for silde
at studere, dersom jeg selv vilde det ..." [1]

Begge Brødrene, Hans Christian og Anders Sandøe Ørsted, hjalp nu
Oehlenschläger, efter at han havde forladt Teatret, med at tage fat igjen
paa Studeringerne, og henved en og tyve Aar gammel blev han privat indskrevet
som Student (den saakaldte "Kakkelovnsexamen").

*


III



Læsning og Yndlingsforfattere. – Voxende Produktionslyst. – Første Digtninge.
– Doktorgildet hos Brødrene Ørsted. – Moderens Død. – Christiane Heger.
– Forelskelse og Forlovelse. – Besvarelse af Universitetets Prisspørgsmaal.
– Første Gang Baggesen og Oehlenschläger. – Afskedsfesten i Dreiers Klub.
– Slaget paa Rheden. – Henrik Steffens. – "Guldhornene". – Digte 1803.

Hvorledes var nu Digterens aandelige Fysiognomi i disse første Ungdomsaar? En blød,
følsom, sværmerisk Natur – opfostret i en Tid, der

[1] Oehlenschl.’s "Erindringer" l Bind, Side 137.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free