- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:31

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde udpræget Hang til det "følsomme" – men dog tillige kjæk og ilter,
fuld af Fantasi og gjærende Kræfter, der stærkere og stærkere kom til Syne.
Først var Lafontaine den unge Oehlenschlägers Yndlingsdigter, og det
endogsaa i saa høj Grad, at han fik Taarer i Øjnene, da J. P. Mynster,
den senere Biskop, en Aften i Dreiers Klub angreb den tyske Romanforfatter.
Men Lafontaine afløstes af Goethe og Schiller, af hvilke
særlig den førstnævnte
i hine Dage ansaas for at være en yderst farlig Skribent, som unge
Mennesker kun med Varsomhed burde læse. Havde man ikke fundet sig
forpligtet til at forbyde Oversættelsen af " Werthers Leiden"! Oehlenschläger
havde hørt Godtfolk sige, at Goethe var en umoralsk Forfatter, en overspændt
Sværmer, der forførte unge Mennesker til at skyde sig en Kugle
for Panden! Sander – Forfatteren til Sørgespillet "Niels Ebbesen" –
nævnede ham "med en Slags Rædsel, som en Mand med vilde, stolte Liden
skaber, der havde misbrugt sit skjønne Geni." Den danske Digter laante
ikke desmindre sin unge Fælle nogle af Goethes Værker, rigtignok med
stor Forsigtighed og med faderlige Advarsler, som om det havde været
Krudt og Kugler eller farlige Medikamenter. Og Oehlenschlæger kastede
sig ivrig baade over "Werthers Leiden" og "Gøtz von Berlichingen".
O. H. Mynster (Broderen til den senere Biskop og ligeledes en af
Omgangsfællerne i Dreiers Klub) henledte hans Opmærksomhed paa en anden tysk
Berømthed: Jean Paul (Johann Paul Friedrich Richter), der kom til at
staa hans Hjærte endnu nærmere; thi han fandt her, hvad han længtes
efter: "... et uendeligt Digterhav, hvor min Aand kunde vugge og tumle
sig, i Ahnelse, Vemod og Længsel, i Lune og Overgivenhed ..." Tidligere
havde han læst Schillers "Røverne", "Fiesco", "Don Carlos" og "Kabale
og Kjærlighed", og saa begejstret modtagelig som han var, fyldte det hans
Øjne med Taarer og hans Bryst med store Anelser.

illustration placeholder
Facsimile af Titelbladet til

K. L. Rahbeks Nytaarsgave "Charis", 1800.


Samtidig blev hans egen Produktion mere og mere frugtbar. Stoffet
var der og Trangen til at skabe; det var kun Formen og fremfor alt Frigjørelsen,
der endnu manglede. Den unge Oehlenschläger studerede møjsommelig Jura,
ikke af Interesse for Studiet, men fordi han følte, at han
var skabt til at være "en ægte Musasøn", og da han endnu ikke havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free