- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:32

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fuld Klarhed over, hvilken af Muserne han skulde tjene, syntes det ham i
alt Fald et smukt Maal, at blive en dygtig og anset Advokat, saaledes
som hans trofaste Venner, Brødrene Ørsted, havde tilskyndet ham til. –
Men der kom ikke mere Fart i det juridiske end tidligere i Artiumsstudiet.
Poesien var den store Magt, som drog ham; han skrev komiske Fortællinger
og borgerlige Lystspil mellem hinanden og gjorde sine første Forsøg i den
lyrisk-episke Genre med Motiver fra det gamle Norden.

Et saadant Forsøg er den oldnordiske Ballade, som under Titlen
"Sverting" er trykt anonymt i Maanedsskriftet "Minerva" (1799). Digtet
har særlig Interesse, fordi Valget af Emne giver et af de første Fingerpeg
om Hakon Jarls og Vaulundurs Sagas Digter. Tonen er delvis anslaaet:

"Paa Norriges Klippe staaer Asathor
med lynsvangre Miølner i Haand.
Han Meigingarder om Lenderne snoer
med stærke og smidige Baand.
De stride i Dalen med frygteligt Skrig,
men glad han beskuer de blødende Liig.
"Frem!" tordner den stridbare Gud,
og Kæmperne lyde hans Bud.

Ung Sverting han strider saa gram og kjæk,
til Odin han sender de Mænd.
Hans Løfting den hviner, og dødelig Skræk
indjages de Helte for den.
Han svinger sit Glavind mod sortnende Skye,
men feige de Fiender til Biergene flye.
Nu nedsmiler Solen saa skjøn,
og Sverting er Seierens Søn.

Ung Sverting af Vintre kun nitten saae,
men syv Gange Fienden han jog.
Kong Hagbarth hans Fader var gammel og graae,
men Sønnen for Faderen slog.
Den Gamle nu vaklede Sverting imod,
de zittrende Taarer i øjnene stod.
Han trykte sin Søn til sit Bryst,
og døde i Asernes Lyst ..."


Digtet fortæller saa, hvorledes ung Sverting manes af sin Faders Aand
til at ruste sig mod Kong Halfdan, og Sverting drager mandelig i Striden
og overvinder Halfdan. Forgæves gaar Kong Halfdans Datter, den yndige
Jomfru Ingerlid i Forbøn for sin Fader; Sverting dræber Kongen, og siden
hen træffer han Ingerlid og bejler til hende. Men hun har svoret at hævne
sin Faders Død, som Sverting hævnede Kong Hagbarths; som Svar paa
hans Elskovsord støder hun Sværdet i hans Bryst og siden i sit eget, for
at de kunne mødes hos Freja.

Digteren er her inde paa sit eget Felt, men Behandlingen er endnu
væsentlig præget af den gamle Tids Stil, hvor Maanen, snart sørgende og
"rød som et Blod", eller smilende mildt "gjennem løvfulde Gren", hører
uundgaaeligt med til Stemningen ligesom Aanden, der "stiger af Gravhøien
op, omstralalet af dødblege Skimt og Stiernernes zittrende Glimt."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free