Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– oplevede man selv en Verdensbegivenhed. Det mægtige Englands
Flaade laa i Slagorden paa Kjøbenhavns Rhed. Nu var det os, der skulde
prøve, hvad vore Kræfter duede til. –
– – Der stod den unge Digter paa Søkadetakademiets Tag og fulgte
Slagets Gang, og N. F. S. Grundtvig, der var bleven Student samme
Aar, havde taget Plads endnu længere fremme, ude paa Toldbodbroen. –
Mod de engelske Linieskibe og Fregatter havde vi lagt vore Blokskibe;
mod de krigsvante britiske Matroser sendte vi vore hastig hvervede
Femtenrigsdalers Karle. Og de holdt Stand under Anførsel af Olfert Fischer,
Willemoës og de andre "Helte af 2den April".
Der var noget af en Gjenfødelse i dette. Kanontordenen fra Kongedybet
splittede Spidsborgerlighedens og Smaalighedens Aand, Folket vaagnede
op, og saaledes indvarsledes det nye Aarhundrede og den nye Tid.
Ved Efterretningen om den truende Fare havde Studenterne dannet et
frivilligt Korps under Navn af Kronprinsens Livkorps. Oehlenschläger
indtraadte deri og Schack Staffeldt, ja selv akademiske Veteraner som
Thaarup, T. C. Bruun og den alt andet end militært anlagte Knud Lyne
Rahbek. Oehlenschläger blev Underofficer og nogen Tid efter Kommandersergent
og Fanejunker. Han var saa fattig, at han ikke altid ejede de
2 Skilling, som en Kop tynd, mælkevandsblandet The kostede hos Marketenteren
ved Ridebanen paa Christiansborg, hvor man i de kolde Foraarsmorgener
mødte til Exercits. Men den Art Smaasorger berøvede ham ikke
Modet til at skrive begejstrede Krigssange i Anledning af Skærtorsdagskampen.
Ogsaa Baggesen følte sig tilskyndet til atter at gribe sin danske
Lyre, og fra Paris sendte han den yngre Digterbroder nogle Krigsviser
sammen med nedenstaaende karakteristiske Brev:
"Paris den 13de April 1801.
Min Ven!
Dig, som jeg efterlod min danske Lyra, sender jeg, undsluppen af Dødens Strube,
mit første Suk til Livet i hoslagte trende Krigssange for Danmarks Forsvarere.
Mit Hierte brænder af Længsel efter at staae og falde med mine Brødre; men jeg
er fængslet og syg med min syge Elskede.
Brænd Du din Ungdoms Kraft og Fyrighed i dine Dig omgivende Brødres Siæle!
Syng dem, med dine egne, disse mine Sange! Lad dem føle, at Baggesens Aand er
nærværende hos dem, midt i Flammerne!
Ti Mænd, med Digtermod, ere mere værd i Skrækkens Øieblikke, end hundrede
Feide-Prosaister; hundrede dødtrodsende Helte Fienden farligere, end titusinde Leiesvende!
Lad trykke en Mængde Exemplarer, som Viiser, trykt i dette Aar, af Sangene for
Matroserne.
Uddeel Exemplarer af Hymnen for Alumnerne iblandt mine kiære akademiske
Medborgere.
Sluk min Tørst efter Efterretninger med første, anden og tredie Post.
Din
Baggesen.
Send mig dog et Exemplar af første Deel.
Hermed betaler jeg tillige min Viise-Gield til den kiære Dreierske Klub.
Hils Rahbek og Rosing."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
