Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I et følgende Brev, dateret den 11te Juli s. A., er i Tiltalen det fortrolige
"Du" dog allerede afløst af det formelle og fremmede "De". –
Hverken Baggesens, Schack Staffeldts eller Oehlenschlägers Krigssange
ere særlig fremragende. Nok saa megen Interesse har Oehlenschlägers
dramatiske Situation "Anden April 1801", som Teaterdirektionen mærkeligt
nok forkastede, skjønt det er et varmhjærtet og elskværdigt lille Skuespil,
der priser de Danskes Mod under Slaget paa Rheden og forherliger
Kjærlighedslykken, som bliver den unge Søofficers, Heltens og Elskerens
velfortjente Løn. I Marts 1802 udkom Stykket i Boghandelen.
Umiddelbart forinden havde Oehlenschläger udsendt en Nytaarsgave
"Siofna for Aaret 1802", indeholdende endel Poesier af Udgiveren selv,
deriblandt Digtet "Paa min Moders Grav", samt Bidrag af T. C. Bruun,
Frankenau, Sander, J. C. Tode, Rahbek, Schack Staffeldt o. fl. – Efterhaanden
bliver Tonen i hans Digte baade stærkere og lødigere; mere og
mere bærer det hen mod Klangen i "Guldhornene". I en Vise, som han
skriver for Kronprinsens Livkorps Aarsdagen efter Slaget paa Rheden,
hedder det:
"Oldtids-Kæmpehøie siunke,
Danmarks Daad blev glemt paa Jorden –
Dag! som en elektrisk Funke
rystede Du atter Norden."
"Men sagte Tordner lød, og Jorden bæved,
og mosbegroede Bautastene rasled,
og Oldtids siunkne Gravhøi hæved sig.
Da traadte Skiold og Frode
og Svend og Knud og Valdemar
i Kobberbrynier op og viste frem
Rustpletterne af Blod paa Sværd og Skiold –
og svunde.
Og i de gothisk-mørke Hvælvinger
vildt flagred af sig selv det gamle Banner,
som svæved over Heltens Been;
og Sværdet klirred høit og lydeligt
fra Christian den Fierdes Kobberkiste;
og tæt ved Tordenskiolds Kapel i Stranden
lød vildt forvovne Havfrues Sang;
og Stenen løsnedes om Gravene,
hvor Jueler laae,
og Huitfeldt svæved smilende, forklaret,
indhyllet i en giennemsigtig Taage,
Favn imod Favn med sine Heltebrødre
paa Kongedybet."
– – –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
